Af advokat Henrik Kleis, Delacour

Lovgivningen er nu om dage – og ikke mindst i kølvandet på finanskrisen – udstyret med en række regler, der har til hensigt at passivisere personer, der ikke helt uden skyld er kulsejlet med en virksomhed. Et eksempel herpå er konkursloven, der i dag indeholder regler om konkurskarantæne.

Denne erhvervskarantæne kan ifølge § 157 efter kurators begæring efter § 161 pålægges den, der senere end ét år før fristdagen har deltaget i ledelsen af skyldnerens virksomhed, hvis det må antages, at den pågældende på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Hvis skyldneren var under tvangsopløsning, da konkursen indtrådte, regnes fristen på 1 år fra dagen for beslutningen om tvangsopløsning.

Ved afgørelsen skal der lægges vægt på, om det under hensyn til den pågældendes handlemåde og omstændighederne i øvrigt er rimeligt at pålægge konkurskarantæne.

I henhold til § 158 kan konkurskarantæne pålægges for 3 år. Hvis særlige grunde taler for det, kan konkurskarantæne pålægges for en kortere periode end 3 år. Hvis den pågældende tidligere er pålagt konkurskarantæne, som ikke er udløbet, regnes konkurskarantænen tidligst fra udløbet af den senest pålagte konkurskarantæne. Konkurskarantænen udløber dog senest 10 år efter den oprindelige afgørelse.

Den, der er pålagt konkurskarantæne, må ikke deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Hvis den pågældende tidligere er pålagt konkurskarantæne, der ikke er udløbet på fristdagen, og den groft uforsvarlige forretningsførelse, der begrunder nyt pålæg af konkurskarantæne, er foregået, efter at den tidligere konkurskarantæne fik virkning, bestemmes det i afgørelsen om konkurskarantæne, at den pågældende heller ikke må deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed med personlig og ubegrænset hæftelse for virksomhedens forpligtelser.

Ifølge Selskabsloven § 210 må et kapitalselskab ikke direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere eller ledelsen i selskabet Tilsvarende gælder i forhold til kapital-ejere eller ledelsen i selskabets moderselskab og i andre virksomheder end moderselskaber, der har bestemmende indflydelse over selskabet.

Tvangsopløsning

Indenfor det seneste års tid har Sø- og Handelsretten haft lejlighed til at afprøve de nye bestemmelser i en lang række sager om kuldsejlede selskaber, og senest er der den 27. maj truffet afgørelse i sag der drejede sig om konkurskarantæne i tilknytning til behandling af konkursboet efter ”S ApS. ”

Selskabet var ifølge en fuldstændig rapport fra Erhvervsstyrelsen stiftet den 1. juni 2011 af X med en selskabskapital på 80.000 kr., der blev indbetalt kontant til kurs 100. X har ifølge samme rapport siden selskabets stiftelse og frem til den 26. september 2014 været registreret som direktør i selskabet. Selskabets formål var udlejning af selskabslokaler samt catering mv. Erhvervsstyrelsen traf den 21. august 2014 beslutning om tvangsopløsning af selskabet og den … 2014 tog skifteretten straks selskabet under konkursbehandling og udpegede samtidig advokat NN som kurator i konkursboet.

I et processkrift modtaget i havde kurator nedlagt påstand om, at X pålægges konkurskarantæne i tre år.

Det fremgik af kurators processkrift blandt andet:

”… Baggrunden for kurators indstilling er følgende:

Det nu konkursramte selskab er stiftet den 01.06.2011. Fra stiftelsen og frem til konkursen bestod selskabets registrerede direktion af X … X har oplyst, at han tillige er ene anpartshaver i selskabet.

Selskabets har haft registreret adresse på direktørens privatadresse.

Selskabet har aldrig haft registreret revisor. Selskabets registrerede formål har været udlejning af selskabslokaler samt catering mv. Selskabet har udlejet selskabslokaler fra adressen ….., Herlev. Lokalerne var lejet, udlejer var Firma 1. Selskabets registrerede direktør X har oplyst, at man forlod lejemålet med udgangen af 2013.

X har oplyst, at man ved årsskiftet 2012/2013 mente at have et større moms-tilgodehavende. På baggrund af momsindberetningerne foretog Skat et kontrolbesøg hos virksomheden og gennemgik virksomhedens bogføringsmateriale. På baggrund heraf mente Skat ikke at selskabet havde det opgjorte momstilgodehavende, og efter et skøn blev tilgodehavendet nedsat til kr. 0,00.

Ingen bilag

Selskabets seneste reviderede årsrapport er aflagt for perioden 01.01.2012 - 31.12.2012 … Regnskabet udviser et resultat på kr. -818.190,00.

Der er ikke bogført siden udgangen af 2012 og direktøren er ikke i besiddelse af nogen bilag for 2012, idet han har oplyst, at Skat tog alle bilag for regnskabsåret med i forbindelse med et kontrolbesøg. X har op-lyst, at han ikke har opbevaret bilag for 2013 eller 2014. Der foreligger derfor intet bogføringsmateriale for perioden siden udarbejdelse af seneste årsregnskab.

Af selskabets R75 blanket for indkomståret 2013 fremlagt … fremgår det, at selskabet har foretaget moms-indberetning for 1. samt 2. kvartal 2013. Indberetningerne giver et samlet momstilsvar på kr. 703.829. Efter en gennemgang af selskabets konto kan beløbet ikke ses at være indbetalt til Skat. Der er dog ikke modtaget nogen anmeldelse fra Skat i denne anledning. Grundet manglende bogføring og manglende op-bevaring af bilag, er det ikke muligt at vurdere, hvorvidt de indberettede beløb er korrekt.

Det konkursramte selskab har haft 2 konti i Jyske Bank. Kontoudskrifter for begge konto for perioden 02.01.2013 – 01.10.2014 er fremlagt … Ved en gennem-gang af disse fremgår det, at selskabets økonomi har været sammenblandet med direktørens privatøkonomi. Dette er mundtligt bekræftet af X. Blandt andet fremgår en række betalinger til … Gymnasium, til en haveforening samt til ejerforeningen for direktørens privatadresse. Tilsvarende fremgår en række ind- og udbetalinger, såvel uden posteringstekst samt flere med teksten P1. Dette er direktørens hustru. Selskabet direktør har oplyst, at han aldrig har modtaget lønudbetalinger fra selskabet. For indkomståret 2013 har selskabet indberettet i alt kr. 17.546 vedr. A-indkomst jf. R75 fra Skat. Direktøren ved ikke hvad dette vedrører.

Privatudgifter

På baggrund af kontoudskrifterne, er det ikke muligt at vurdere, hvorvidt de privatudgifter som er afholdt fra kontoen er modsvaret af tilsvarende indbetalinger. Endvidere er det ikke muligt at vurdere, hvorvidt indbetalingerne sker med midler som stammer fra selskabets drift. Det kan således ikke udelukkes, at selskabet kan have et krav mod X. Direktøren har ikke kunnet bidrage med afklaring heraf, idet han har forklaret, at der aldrig har været en mellemregningskonto, samt at han ikke har overblik over forholdet mellem hans privatøkonomi og selskabets økonomi.

Selskabets konti har endvidere været anvendt ved drift af direktørens øvrige forretninger. X har oplyst, at han har drevet en spillehal fra adressen ….. Denne forretning har anvendt dette selskabs konti, og det fremgår af kontoudskrifterne, at der er adskillige ind- og udbetalinger vedr. Danske Spil, Jackpot og lignende, ligesom der er betalt husleje til A/B … hvor spillehallen havde adresse. Det er uvist hvorvidt spillehallen i øvrigt er drevet i dette selskabs cvr-nummer.

På baggrund af kontoudskrifterne, er det ikke muligt at vurdere, hvorvidt spillehallens udgifter som er afholdt fra kontoen er modsvaret af tilsvarende indbetalinger. Det kan således ikke udelukkes, at selskabet kan have et krav mod X i denne anledning. Grundet manglende bogføring er det dog ikke mu-ligt nærmere at opgøre størrelsen af et sådant krav…”

”Det var Preben fra SKAT”

Sagsøgte (skyldneren), der ikke var tilfreds med at blive dømt ude i erhvervsmæssig forstand, anførte i sit svarskrift blandt andet:

”… som jeg tidligere har forklaret er den eneste grund til at mit firma kollapsede var at jeg aldrig fik momspengene tilbage fra skat, i sin tid der skat kontaktede mig ang mit regnskab tilbød jeg dem at komme ud på stedet for også at forskynde proceduren for at få udbetalt moms pengene og de kom så ud, person som kom ud hed Preben fra Skive afd. i Skat som jeg kan huske, og han gav mig ret i mine påstande selv om der var lidt rod i tingende kunne han godt se at jeg ikke havde tjent penge og burde få moms penge retur det hele ender så med at når han er tilbage på kontoret at de vender på en tallerken og ikke vil acceptere udbetalingen og det hele ender med et skøn fra skats side hvor jeg skal betale i stedet for at modtage, det resulterede så i at mange af mine kreditorer ikke fik sin penge og at jeg også gik ned med stress. så min intention har aldrig været at skulle lukke mit firma ned eller om jeg var ansvarlig nok til at drive et aps som jeg absolut syntes jeg er. derfor vil det ær-ge mig hvis jeg får en karantæne på tre år til at drive firma, jeg håber at jeg stadig kan egnes til at drive firma…”

Synspunkter

Kurator anførte i sit processkrift til støtte for påstanden om konkurskarantæne blandt andet:

”- at X i hele perioden fra selskabets stiftelse frem til fristdagen har været registreret som direktør for selskabet … ligesom han reelt har varetaget selskabets drift frem til fristdagen.

-

at der er sket en omfattende sammenblanding af direktørens privatøkonomi og selskabets økonomi-

- at der er sket en omfattende sammenblanding af flere virksomheders økonomi, at det grundet manglende bogføring og manglende redegørelse fra X ikke er muligt at konstatere, hvorvidt selskabets midler har været anvendt til betaling af private udgifter eller udgifter tilhørende et andet selskab, at der derved er nærliggende risiko for, at X har anvendt selskabets midler til selvfinansiering i strid med selskabsloven § 210.

- at X har helt undladt at bogføre og opbevare regnskabsbilag for en periode på over 1 ½ år, fra 01.01.2013 til 26.09.2014, hvorved der er sket en overtrædelse af bogføringsloven.

- at X ikke kan fremlægge nærmere dokumentation for momsindberetninger i 1. og 2. kvartal 2013, og det kan ikke ses at selskabet har indbetalt skyldigt momstilsvar,

- at ovennævnte handlinger alle er begået i en periode som ligger senere end 1 år før fristdagen

- at ovennævnte handlinger må betegnes som groft uforsvarlig forretningsførelse

- at handlingerne er af en sådan karakter og grovhed, at X er uegnet til at deltage ledelsen af en virksomhed

- at det findes rimeligt, at … X, som følge af de angivne forhold, pålægges konkurskarantæne…”

Sammenblanding

Skifteretten lagde som ubestridt til grund, at X var direktør og eneanpartshaver for selskabet fra stiftelsen og frem til konkursdekretets afsigelse. Retten lagde videre efter bevisførelsen som ubestridt til grund, at der er sket en ikke uvæsentlig sammenblanding mellem X’s privatøkonomi, andre virksomheders økonomi og selskabets, og at X havde undladt at bogføre og opbevare regnskabsbilag for en periode på halvanden år frem til konkursdekretets afsigelse, uanset at der har været drift i selskabet. Disse forhold indebar overtrædelse af selskabsloven § 210 og bogføringsloven.

Efter de foreliggende oplysninger mente retten at der ikke var belæg for at antage, at X som anført i svarskriftet skulle have haft en berettiget forventning om momsrefusion, eller at denne forventning skulle kunne begrunde de betydelige tab, som kreditorerne efter X’s egne bemærkninger i svarskriftet har lidt. Det bemærkedes i denne forbindelse, at der over for boet var anmeldt samlede simple krav på ca. 227.000 kr.

Herefter, og under hensyn til hans handlemåde og omstændighederne i øvrigt, fandt skifteretten, at det var rimeligt at pålægge X konkurskarantæne, jf. konkurslovens § 157, stk. 1 og 2.

Den pålagte karantæne løber i tre år, jf. konkurslovens § 158, stk. 1, og regnes fra det tidspunkt, hvor kendelsen er endelig.

Henrik Kleis