23948sdkhjf

Femern-projektet holder tidsplan

P1-nyhederne bringer her til morgen, torsdag 7. august 2014, en historie om, at Femern Bælt-projektet er forsinket på grund af tyske indsigelser mod projektet.

P1-nyhederne bringer her til morgen, torsdag 7. august 2014, en historie om, at Femern Bælt-projektet er forsinket på grund af tyske indsigelser mod projektet.



Det er ikke korrekt. Tidsplanen for Femern Bælt-projektet er stadig, at første spadestik bliver taget i sensommeren næste år, og at byggeriet færdiggøres ultimo 2021.

- Femern-projektet er ikke forsinket. Vi er faktisk meget positivt overraskede over, at der kun var 3.000 indsigelser. Det er langt mindre end forventet. Vi har tillid til godkendelsesprocessen i Tyskland, og at vi kan gå i gang med anlægsarbejdet i sommeren 2015. Der ligger et stort arbejde foran os i de kommende år, siger administrerende direktør Claus F. Baunkjær, Femern A/S.

Han fortsætter:

- Vi er godt forberedt til at behandle høringssvarene, og både vi og den tyske godkendelsesmyndighed i Kiel, har gjort et meget grundigt arbejde for at forberede modtagelsen af materialet og håndteringen af de mange kommentarer. Hver eneste kommentar vil blive gennemgået nøje, og vi skal se, om der er reelle bekymringer, som vi skal tage hånd om. Vi ved, at andre store infrastrukturprojekter i Tyskland gennem årene har haft problemer. De erfaringer har vi studeret. Det er netop derfor, vi har valgt at forberede os særdeles grundigt med meget omfattende miljøundersøgelser og tekniske analyser samt en grundig gennemgang af projektet i vores 11.000 siders lange ansøgning til de tyske myndigheder.

Opbakningen til projektet i Nordtyskland er i øvrigt stigende. Der er væsentligt flere tilhængere end modstandere. Det viser de seneste opinionsundersøgelser.

/mb
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094