Global spedition på skrump
Transport Intelligence: Nye trends sætter globale transportudbydere under pres.
Af Lars Myrup Lassen
Globale ”freight forwarders” skal udvikle sig, hvis de skal overleve i forandret global marked.
Det er meldingen en ny rapport fra analytikerne i britiske Transport Intelligence, der beskriver en række betydelige udfordringer for globale transportvirksomheder.
Overordnet peger rapporten på stigende kapacitetsmæssige udfordringer inden for såvel luftfragt og skibsfarten i form af overkapacitet.
De bagvedliggende årsager er en begyndende bremse på globaliseringen til fordel for regionalisering.
Transport Intelligence fremhæver her tre ”megatrends”:
- Kina er ikke længere automatisk stedet i Asien, hvor industrivirksomheder vælger at producere deres varer, fordi nye og billigere produktionsmarkeder dukker op i Afrika, Mellemøsten, Sydamerika og Sydøstasien.
- ”Near-sourcing” bliver også stadigt mere populært til gavn for lande som Mexico og Tyrkiet, der i stigende omfang overtager rollen som ”billige” produktionslande til markederne i henholdsvis Nordamerika og Europa.
- Endelig påvirker den tiltagende hjemtagning af produktionen på grund af ændringer i løn- og transportomkostninger efterspørgslen efter oversøiske logistik-løsninger mærkbart.
Udviklingen har allerede påvirket værdien af det globale speditionsmarked så meget, at den er faldet med 3,3 procent fra 2012 til 2013, oplyser Transport Intelligence. Udfordringerne rammer ikke bare de globale speditionsvirksomheder, men naturligvis også deres underleverandører – herunder containerrederier og luftfragtsselskaber.
Udviklingen medfører et skifte i volumener til nye handelsruter til lande som Brasilien, Algeriet og Tyrkiet. Dermed opstår der også behov for nye logistikløsninger og derfor medfører udviklingen ikke bare udfordringer og muligheder for de globale aktører i transport- og logistikbrachen.