23948sdkhjf

Trafikaftale giver vækst og produktivitet

Regeringen har indgået den årlige trafikaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om ny infrastruktur.

Regeringen har indgået den årlige trafikaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om ny infrastruktur.



Den nye aftale sætter penge af til en række vejprojekter med høj forrentning. Dermed vil mange af de investerede penge komme samfundet til gode i form af vækst og arbejdspladser.

Aftalen betyder også, at der bliver adgang til at køre med modulvogntog på hele statsvejnettet, og at der flere steder bliver fastlagt linjeføringer på fremtidige vejprojekter, så borgerne dér ikke længere vil være stavnsbundet.

Om den samlede aftale udtaler transportminister Magnus Heunicke:

- Jeg er tilfreds med, at det er lykkedes at samle stort set alle Folketingets partier i en bred aftale.

- Vi giver en hånd til Produktionsdanmark, så virksomhederne kan få deres varer frem, og medarbejderne kan komme på arbejde. Og da vi har valgt at fokusere på projekter med høj forrentning, lever vi op til, hvad Produktivitetskommissionen anbefaler.

Det er den overordnede anbefaling i Produktivitetskommissionens rapport om infrastruktur, at "investeringer prioriteres efter samfundsøkonomisk afkast". Og kommissionen anser ligesom Finansministeriet projekter med forrentning på over fire procent for rentable.

Aftalen sikrer desuden, at der kommer 21 millioner kroner til at gennemføre den strategi til forebyggelse af højresvingsulykker, som transportministeren og justitsministeren lancerede i marts. Pengene vil blandt andet blive brugt på at anlægge såkaldte cykelbokse i vejkryds og forbedre uddannelsen af chauffører.

/mb
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047