Dato ændret
Arbejdet med at færdiggøre samkørselspladsen ved Tølløse på Kalundborgmotorvejen er nu færdigt. Pendlere på strækningen har allerede kunnet benytte pladsen fra lørdag den 21. juni.
Pladsen overdrages derfor formelt af Vejdirektoratet til Holbæk Kommune, som fremover vil stå for driften.
Det sker onsdag den 25. juni kl. 16.00, hvor formand for Klima og Miljøudvalget i Holbæk Kommune, John Harpøth vil få overrakt kosten til den fremtidige vedligeholdelse af pladsen.
Pladsen er asfalteret og indrettet med 70 pladser, heraf to handicappladser.
Vejdirektoratet anlægger systematisk samkørselspladser i forbindelse med nye vejanlæg og har også i mindre omfang kunnet anlægge samkørselspladser langs det eksisterende statsvejnet.
/mb