Mindre gods i havnene
Nye tal fra Danmarks Statistik fortæller om fald i gods med fragtskibe.
Nye tal fra Danmarks Statistik fortæller om fald i gods med fragtskibe.
Ifølge Danmarks Statistik håndterede de større danske havne i årets første kvartal seks procent mindre gods fra fragtskibe og færger end kvartalet før. Og siden første kvartal sidste år er den samlede godsmængde i havnene faldet med otte procent.
Gode nyheder er det imidlertid, at årets første kvartal bød på en omsætning af containerenheder på 184.000 TEU (Twenty-foot Equivalent Unit), hvilket er en stigning i forhold til kvartalet før på fem procent. Dog var omsætningen af containere én procent lavere end samme kvartal sidste år, som er den mest hensigtsmæssige sammenligning. /anga