23948sdkhjf

Rederiforening tilfreds med ny lodslov

Danmarks Rederiforening er tilfreds med, at Folketinget i går vedtog en trinvis liberalisering af det danske lodssystem, så der åbnes for mere konkurrence.

Danmarks Rederiforening er tilfreds med, at Folketinget i går vedtog en trinvis liberalisering af det danske lodssystem, så der åbnes for mere konkurrence.



Det betyder, ifølge erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S), at rederierne ser frem til "lavere priser på gennemsejlingslodsning og kundetilpassede lodsningsydelser."

Rederiforeningen har hele tiden støttet forslaget om at give andre end det statslige Danpilot adgang til at udføre gennemsejlingslodsninger i danske farvande.

- Vi mener, at lodsloven er godt balanceret, så der tages hensyn til både effektiviteten, men også sikkerheden. Da det er frivilligt at vælge, om man anvender gennemsejlingslods, er det afgørende, at priserne holdes i ave, hvilket liberaliseringen også kan være med til, siger vicedirektør i Danmarks Rederiforening Jan Fritz Hansen.

Han frygter derfor ikke, at ændringerne i lodsloven forringer sejlads- og miljøsikkerheden i danske farvande, snarere tværtimod.

/mb
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063