Ni tæt-på flyvninger
Ni gange de seneste fem år har fragt-, passager- og jagerfly fløjet for tæt på hinanden i dansk luftrum. I alle tilfælde havde piloterne kontakt til hver deres flyveleder, oplyser check-in.dk
Eksempelvis kom et fragt- og et jagerfly i juni sidste år tæt på hinanden i luftrummet over Langeland. De to fly kommunikerede med hver deres civile- og militære flyveleder.
Det vurderer Havarikommissionen at have været medvirkende til hændelsen.
Ifølge rapporten var der ned til 900 meter mellem flyene.
Efter reglerne skal der være mellem 3,7 og 14,8 kilometer mellem fly afhængig af hvor de befinder sig i luftrummet. Er flyene under indflyvningen er kravet mindst 3,7 kilometer horisontalt.
Er de oppe i frit luftrum, hvor hastighederne er højere, er kravene som udgangspunkt 9,3 kilometer horisontalt og 305 meter vertikalt. Men hvis der er tale om formationsflyvning, så er kravet 14,8 kilometer og 304 meter.
/cw