Ny Nopa-kærre til Vig i Nordvestsjælland
Vognmand Rene Rasmussen Transport, Vig, har af SAWO fået leveret en ny Nopa kærre KTS 240 og en Nopa Pendel Container lodret CPL 320.
Kærren, en KTS 240, har 3-vejs tip, helsider i begge sider og dobbelt svingbar løfteøjer i toppen, i begge sider, og luftstyret automat-
bagsmæk.
Ø-bagsmækken, lavet som svenskerbagsmæk der lukker om til højre side, har en fire mm Hardox 450 bund samt BPW-aksler og elstyrede liftaksler på 1. og 3. aksel.
Kærren har væskeur for vægt, Jost-støtteben på trækstangen og optrin i begge sider af trækstangen samt alu-plade monteret på denne.
Der er to trin på forsmækken, Nopa-lygtebagende med LED-lygter, 4 arbejdslamper af LED-typen og to blitzblink.
Nopa Pendel Container CPL 320 har pendel lodret i venstre side, og helside i højre side er dobbelt svingbar.
Pendlet har luftstyret automatbagsmæk, og Ø-bagsmækken er lavet som svenskerbagsmæk, der lukker om til højre side.
Enkeltbilsvognmanden René Rasmussen Transport leverer alle former for kørsel.
/cw