23948sdkhjf

Norwegian tabte til SAS

De skandinaviske flyselskabers trafiktal fra maj måned afslører, at den varslede konflikt med Norwegians kabinepersonale sendte omkring 100.000 passagerer i armene på SAS.

De skandinaviske flyselskabers trafiktal fra maj måned afslører, at den varslede konflikt med Norwegians kabinepersonale sendte omkring 100.000 passagerer i armene på SAS.



I årets første fire måneder havde Norwegian en passagervækst på mellem 17 og 25 procent per måned. Denne statistik blev spoleret godt og grundigt i maj måned, idet den truende konflikt med kabinepersonalet fik mange rejsende til at bestille billetter hos SAS og andre konkurrenter.

Således voksede passagertallet med 12 procent fra 1.885.648 i maj sidste år til 2.103.477 i dette års maj måned. Dette var trods alt en vækst på 217.829 passagerer, men væksten kunne skønsmæssigt have været på omkring 375.000 passagerer, hvis konfliktvarslet fra fagforbundet Parat ikke havde været afsendt.

Dermed har konflikten betydet et passagertab på mindst 150.000 for det norske lavprisflyselskab.

Op imod 100.000 af disse passagerer menes at være sendt direkte i armene på SAS.

Det bekræftes af trafiktallene fra SAS, der blev offentliggjort 2. pinsedag. Her kunne SAS rapportere om 185.000 flere passagerer i maj måned.

/mb
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065