3 akslet nedbygget udtrækstrailer til Stokholm Transport
Stokholm Transport A/S blev etableret i1980. Fra en énmands pionervirksomhed til i dag at være landets førende virksomhed inden for blandt andet kørsel og opbevaring af scener og teknisk udstyr.
(Foto: Lastas)Stokholm Transport A/S har mere en 46 kørende enheder, hvor ingen af bilerne er mere end 36 måneder
gamle. Stokholm Transport A/S har netop afhentet en ny 3 akslet Kel-Berg nedbygget udtrækstrailer fra Lastas.
Den nye Kel-Berg trailers centralvange er opsvejset i højstyrkestål, hvor sektionerne forskydes inden i hinanden. Det kraftige chassis som er egnet til tunge opgaver.
Der er 48 mm træplanker på repos med ståldørk over kongetap. Ladet bag repos er hydraulisk løftbar, sådan at man ikke skal bruge ekstra ramper. På den nedbyggede del er der 48 mm træplanker med ståldørkplade over bogie.
For at kunne sikre forskellige typer last, er der monteret 6 par binde-ringe til max 5.000 kg. træk og 2 par
Binde-ringe til max 10.000 kg. træk. De tre aksler er 9 tons SAF-aksler trommelbremser og med original SAF
luftaffjedring. Tredje aksel er selvstyrende. Der kan låses over baklys eller med kontakt på siden af traileren samt låser EBS aut. over 40 km/t.
Traileren har en tilladt totalvægt på 48.000 kg og med et tilladt bogietryk på 30.000 kg.
Den nye trailer er leveret af Anders K. Larsen.
/mb