Ny varebil: Klassens bedste økonomi og lastekapacitet
Fords nye, lille varebil, Ford Transit Courier, lander hos de danske Ford-forhandlere efter sommerferien. Det er den hidtil mindste Transit, Ford har produceret, men i direkte sammenligning med de nærmeste konkurrenter af kompakte varebiler har den med sit 2,3 kubikmeter store varerum 10 procent større lastekapacitet.
Samtidig leverer den nye Courier brændstof-
økonomi i særklasse.
I udgaven med 1,6 liters Durarorq TDCi-motor med 95 hk er det muligt at køre op til 26,3 kilometer på én liter diesel.
Det giver en CO2-udledning på beskedne 100 gram pr kørt kilometer.
På benzin-siden leverer den flere gange prisvindende 1,0 EcoBoost-motor med 100 hk henholdsvis 19,2 km/l og 119 gram CO2 pr. kørt kilometer.
Den praktiske mini-varebil udmærker sig også ved at hæve den teknologiske barre i klassen med nye sikkerhedsfunktioner og SYNC – Fords stemmestyrede kommunikationssystem med indbygget, automatisk nødopkald.
Økonomi- Den nye Transit Courier er en økonomisk arbejdshest, som sætter en hel ny standard for brændstoføkonomi og lasteevne. Den er skabt til en travl hverdag i storbyen og vi glæder os naturligvis over at kunne tilbyde alle de velkendte Transit-dyder til en helt ny gruppe af kunder, siger Paulo Giantaglia, som er Fords chefingeniør bag Transit Courier.
Den nye Transit Courier er først og fremmest skabt med henblik på pålidelig og fleksibel transport samt lave driftsomkostninger.
Alle motorvarianter har et serviceinterval på 30.000 km eller et helt års kørsel, ligesom Transit Courier er designet for nem, hurtig og økonomisk service. Kofangere og sidebeskyttere er designet for at undgå skader på bilens lak og karosseri og, sammen med lygternes høje placering, sikrer det bedre kunderne mod storbyens mange småskader og ekstraregninger på forsikringens selvrisiko. Ford EasyFuel sikrer mod forkert brændstof i tanken.
Praktisk lastekapacitetLastrummet i den nye Transit Courier er 1,62 meter dybt ved gulvhøjde, og skydedørene har en laståbning på hele 45,3 cm. Seks fastgørelsespunkter i gulv og vægge gør det nemt at sikre lasten, ligesom Transit Courier er forberedt til fastgørelse af reoler op langs siderne.
Ønskes ekstra god arbejdsbelysning, er det muligt at vælge LED-lys til varerummet.
Med en max nyttelast på 554 kilo er der mulighed for at transportere rigtig mange, forskellige genstande og varer, inklusiv en standard europalle. De asymmetriske bagdøre kan åbnes op i en vinkel på 158 grader, ligesom det er muligt at vælge dobbelte skydedør i hver side.
Priserne for Ford Transit Courier med 1,0 EcoBoost benzin-motor med 100 hk starter ved kr. 101.804. Tilsvarende kan man få en 1,6 TDCi med 95 hk til kr. 98.552 og en 1,5 TDCi med 75 hk for kr. 92.479. Priserne er ex moms og levering.
/cw