Øget rejsetid på Helsingørmotorvejen
Vejdirektoratet skal nedtage stilladset på en bro over Helsingørmotorvejen, og i den forbindelse forventes der en del kø samt øget rejsetid i to weekender.
Vejdirektoratet skal nedtage stilladset på en bro over Helsingørmotorvejen, og i den forbindelse forventes der en del kø samt øget rejsetid i to weekender.
Det drejer sig om broen, der leder Øverødvej/Langhaven over Helsingørmotorvejen ved
<13> Gl. Holte.Nedtagningen af stilladset sker ved, at al trafik ledes over i den ene side af motorvejen, mens broen over den modsatte side rives ned. Arbejdet foregår over to weekender.
Første etape af arbejdet sker i forbindelse med store bededag fra torsdag den 15. maj kl.19.00 til mandag den 19. maj kl. 05.00. Her nedtages stilladset over de østlige kørebaner, og trafikken afvikles på vestsiden.
Anden etape starter fredag den 23. maj kl 19.00 og varer til mandag til den 26. maj kl. 05.00. Her nedtages stilladset over de vestlige kørebaner og trafikken afvikles på østsiden. For trafikanterne betyder det, at vejen omkring broen i de to weekender vil være snævret ind til en vejbane i hver retning, mod normalt to i hver retning. Der vil desuden være 50 km/t omkring broen, hvor der i anlægsperioden er 80 km/t.
Bilister vil især kunne forvente en øget rejsetid på op til 20 minutter i tidsrummet fra kl. 10-17, når det er værst.
Broarbejdet er en del af Vejdirektoratets arbejde med at udbygge Helsingørmotorvejen fra 4 til 6 spor på strækningen Hørsholm S – Gl. Holte. Udbygningen ventes færdig i 2016. mb