23948sdkhjf

Forslag om 56 tons totalvægt klar

DI Transport hilser regeringens forslag om højere totalvægte på 7-akslede vogntog velkommen.

DI Transport hilser regeringens forslag om højere totalvægte på 7-akslede vogntog velkommen.



Regeringen fremlagde i dag det længe ventede forslag til vækstplan, der bl.a. indeholder forslag, der skal forbedre godstransporten.

Konkret foreslår regeringen at:

· Forhøje grænsen for totalvægt for syv-akslede vogntog fra 54 tons til 56 ton

· Forlænge forsøgsordningen med modulvogntog frem til 2030 og dermed skabe sikkerhed for branchens investeringer.

· I samarbejde med den grønne transportforligskreds udvide vejnettet indrettet til kørsel med modulvogntog.

Inspiration fra branchen

Regeringens forslag ligger tæt op af forslag fra transportbranchen selv. Herunder en del af Dansk Insustri’s vækstplan fra april. Derfor er DI Transport da også meget tilfredse med de forbedrede rammer for lastbilstransport.

- Både højere totalvægt og forsøget med modulvogntog er en stor gevinst for transportbranchen, der øger produktiviteten og styrker vores konkurrenceevne, siger chefkonsulent i DI Transport Rune Noack.

Det nuværende forsøg med modulvogntog stod til at udløbe med udgangen af 2016, hvilket har fået DI Transport til at ordningen blev permanent.

- For transportvirksomhederne er modulvogntog en omkostning og en investering, som man selvfølgelig gerne vil være sikker på kan tjene sig hjem. Derfor var usikkerheden over, hvad der skulle ske efter 2016 en hæmsko for virksomhedernes lyst til at investere. Vi havde foretrukket at ordningen blev gjort permanent, men en forlængelse til 2030 er det næstbedste, der kunne ske, siger Rune Noack.

2000 liter mælk

DI Transport forventer, at vækstplanen vil speede processen om højere totalvægt op, da det længere har været på ønskesedlen i branchen.

- Helt banalt handler det f.eks. om at få 2.000 liter ekstra mælk med på samme lastbil. Så det er en enorm effektiviseringsgevinst for de transportvirksomheder, der kører med mælk, foderstoffer, benzin og olieprodukter. Derfor vil vi gerne have det gennemført hurtigst muligt.” siger Rune Noack. /smir

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156