Efter fem års udviklingsarbejde er den landstrafikmodel, som Folketinget i 2009 bevilgede 60 mio. kr. til – og som siden har fået 3 mio. kr. ekstra – stadig ikke helt køreklar, skriver Ingeniøren.

Landstrafikmodellen, som udvikles på DTU Transport, er et værktøj til at beregne effekterne af store og små infrastrukturprojekter. Eksempelvis skulle de strategiske analyser af infrastrukturprojekter i Østjylland og hovedstadsområdet og en eventuel bro over Kattegat regnes igennem i modellen.

Analyserne skulle være klar i 2013, så ‘centrale dele af Landstrafikmodellen’ skulle have været klar til brug i 2011. Men i marts, da der blev lavet en status på arbejdet med de strategiske analyser, måtte Transportministeriet erkende, at Landstrafikmodellen stadig ikke duede.

-Det har imidlertid vist sig mere omfattende end planlagt at udvikle Landstrafikmodellen, hvorfor den er forsinket hos DTU, stod der i rapporten. Derfor var konklusionerne i rapporten primært bygget på beregninger foretaget i de eksisterende modeller, som Landstrafikmodellen egentlig skulle erstatte.

En af dem, der blev voldsomt skuffet over den udmelding, var Jens Kampmann. Han er formand for Kattegatkomiteen, der kæmper for en fast tog- og vejforbindelse fra Østjylland over Samsø til Sjælland.

-Indtil videre har Landstrafikmodellen ikke givet brugbare tal. Tværtimod har der været forsinkelser og åbenlyse forbedringsbehov. Derfor er vi kritiske over for modellen, siger han i dag.

Hos Dansk Industri er branchedirektør for transportområdet Michael Svane heller ikke imponeret af modellens foreløbige præstationer.

-Jeg har stor respekt for de gæve mennesker på DTU, der udvikler modellen. Vores indtryk er, at de er gået ambitiøst og struktureret til værks. Men det ændrer ikke på, at opgavens omfang nok har været undervurderet, og at man har gjort modellen så kompleks, at nogle af de ting, den kan, nærmest kun har akademisk interesse.

Han understreger, at Dansk Industri bakker 100 procent op om, at der er et behov for at få udviklet en landstrafikmodel, men den bør ‘slankes,’ hvis den skal være anvendelig.

-Man kan jo spørge sig selv, hvor mange decimaler man skal have efter kommaet for at kunne bruge en model til at træffe beslutninger. Problemet er også, at modellen nu er så kompleks, at den har fået karakter af en sort boks, hvor man ikke kan gennemskue, om de tal, der kommer ud, nu er de rigtige.

Hos DTU Transport, der udvikler modellen, forklarer vicedirektør Camilla Riff Brems, at forsinkelsen skyldes, at opgaven blev undervurderet, og at brugerne har stillet nye krav i udviklingsprocessen.

-Landstrafikmodellen er bl.a. blevet forsinket, fordi der har været brugerønsker til flere foreløbige versioner af modellen, der skulle anvendes til konkrete projektberegninger, og fordi elementer af modellen er blevet fremrykket til tidligere versioner end oprindeligt planlagt. Derudover har det vist sig, at dataindsamlingen og -valideringen på flere punkter har været mere omfattende end forudset, skriver hun til Ingeniøren.