23948sdkhjf

PostNord mister på lønsomheden

PostNord rapporterer om et faldende driftsresultat sammenlignet med 1. kvartal 2013, hvilket skal ses i sammenhæng med omstillingsomkostninger til personaleafvikling i forbindelse med ny organisation, fortsat faldende brevmængder og øget pres på priserne - især i logistikvirksomheden.

PostNord rapporterer om et faldende driftsresultat sammenlignet med 1. kvartal 2013, hvilket skal ses i sammenhæng med omstillingsomkostninger til personaleafvikling i forbindelse med ny organisation, fortsat faldende brevmængder og øget pres på priserne - især i logistikvirksomheden.



PostNord fortsætter med at gennemføre nødvendige effektiviserings- og besparelsestiltag for hermed at skabe en tilfredsstillende lønsomhed i koncernen.

Nettoomsætningen for koncernen udgjorde SEK 9.999 mio., hvilket er en stigning på 2% sammenlignet med samme periode året før. Denne stigning skyldes primært erhvervelser i logistikvirksomheden.

-Brevmarkedet fortsatte sit fald på grund af digitaliseringen. Mængderne i Breve Danmark faldt betydeligt, i størrelsesordenen 13%, mens koncernens samlede brevmængder faldt med 6% i sammenligning med 1. kvartal 2013. Med henvisning til det kraftige fald i de danske brevmængder i 1. kvartal er det sandsynligt, at mængdefaldet på årsbasis vil overgå vores tidligere bedømmelse. Koncernens driftsresultat faldt i kvartalet og udgjorde herefter SEK 106 mio. (330 mio.). Nedgangen skyldes primært omstillingsomkostninger, men desuden et lavere, underliggende driftsresultat på forretningsområderne, hvilket for en stor dels vedkommende skal ses i sammenhæng med de kraftigt faldende brevmængder og fortsat pres på pris i logistikvirksomheden, oplyser Håkan Ericsson, administrerende direktør og koncernchef i PostNord.

Utilfredsstillende

-Lønsomheden i virksomheden som helhed er fortsat utilfredsstillende. Vi har kraftigt fokus på at gennemføre vores strategi for hermed at forbedre indtjeningsevnen og skabe øget finansiel værdi. To vigtige forudsætninger for, at PostNord kan nå målet om at være den førende aktør inden for kommunikation og logistik i Norden, er, at vi reducerer vores omkostningsbase og etablerer en integreret produktionsmodel i hvert enkelt land.

-Den fortsat svage lønsomhed på samtlige forretningsområder bekræfter nødvendigheden af de tiltag, som vi har vedtaget i 1. kvartal. Med den nye organisationsstruktur på plads fortsætter vi med at gennemføre strategien i højt tempo. De igangsatte tiltag vil medføre yderligere omkostningsreduktioner, og derfor fastholdes udsigterne for 2014 med forbedret lønsomhed og pengestrøm, konstaterer Håkan Ericsson.

mb
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078