23948sdkhjf

EP stemte for modulvogntog

Europa-Parlamentet stemte tirsdag d. 15. april om forslaget om Vægt & Dimensioner for lastbiler på sin plenarsamling i Strasbourg.

Europa-Parlamentet stemte tirsdag d. 15. april om forslaget om Vægt & Dimensioner for lastbiler på sin plenarsamling i Strasbourg.



Parlamentet stemte for transportudvalgets kompromistekst med stemmerne 604 for og 54 imod. Forslaget har været længe under vejs og Rådet mangler fortsat at forhandle sin generelle indstilling på plads, hvilket forventes at ske senere på året.

Det oplyser sammenslutningen af nordiske vognmandsorganisationer Nordic Logistics Association.

NLA konstaterer, at det mest positive er, at grundlaget for modulvogntogs færden over grænserne ikke indskrænkes.

MVT-forsætter til 2016

De eksisterende muligheder, som de nordiske lande har i dag for at anvende modulvogntog i regionen, synes derfor at blive bevaret. Det har været NLA’s mål, og der er arbejdet meget kraftigt på at opnå politisk forståelse for denne nødvendighed. Kommissionen skal dog som en betingelse skal fremlægge en rapport om vægt og dimensioner i 2016.

45-fods containere

Et andet positivt element er, at parlamentarikerne vil tillade, at transporter permanent kan foregå med 45 fods containere ad vej med de ekstra 15 cm, det indebærer. Det lovliggør en praksis, der hidtil har været stående dispensation for. Også her har parlamentarikerne stillet det som betingelse, at Kommissionen kommer med et forslag til revision af direktivet om kombineret transport, så den forbedres og gøres mere effektiv.

Obligatorisk vægtsensor

Parlamentet har også taget stilling til, hvordan køretøjers totalvægt skal kunne identificeres på fællesskabsplan: Alle nye køretøjer skal efter 5 år fra reglernes ikrafttræden udstyres med vægtsensorer, som kan kunne integreres med den digitale takograf, hvis det ønskes. Transportudvalget ønsker samtidig at graduere alvorligheden af overskridelser af totalvægten. Den nærmere tekniske udformning skal dog besluttes senere.

Bedre trafiksikkerhed

På sikkerhedssiden vil transportudvalget have stillet krav om bedre beskyttelse af bløde trafikanter på nye lastbiler, og indretningen af førerhuset skal direkte følge regler om arbejdsmiljø og sikkerhed for chauffører.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063