23948sdkhjf

Enighed i IMO om skærpede krav til NOx-udledning

IMO's miljøkomité er i dag nået til enighed om tidspunktet for, hvornår nye skærpede krav til skibes NOx-udledning i emissionskontrolområder (NECA'er) træder i kraft.

IMO's miljøkomité er i dag nået til enighed om tidspunktet for, hvornår nye skærpede krav til skibes NOx-udledning i emissionskontrolområder (NECA'er) træder i kraft.



Der opstod usikkerhed på forrige møde i IMO's miljøkomite om ikrafttrædelse af regler om skibes udledning af NOx. En række lande med Rusland i spidsen rejste tvivl om de tekniske muligheder for at gennemføre reglerne og fik derfor opbakning til at udskyde ikrafttrædelsen til 1. januar 2021. Danmark har siden arbejdet tæt sammen med en række andre lande, herunder USA og Japan for at fastholde 2016 som ikrafttrædelsestidspunkt.

Denne indsats fik stor indflydelse på forhandlingsresultatet. 2016 fastholdes som ikrafttrædelsestidspunkt for allerede besluttede NECA'er, mens ikrafttrædelsestidspunktet for nye NECA'er vil afhænge af, hvornår de besluttes.

-Jeg er glad for, at det lykkedes IMO at nå en god løsning. Det har betydning for Det Blå Danmark. Der er først og fremmest skabt sikkerhed for, at reglerne kan træde i kraft og skabe den tiltænkte miljømæssige effekt i praksis. Med resultatet fjernes en stor del af usikkerheden om, hvornår de skærpede krav skal opfyldes. Dette har stor betydning for skibsfartserhvervet og for fremtidige investeringer i skibe og udrustning, siger Andreas Nordseth, direktør i Søfartsstyrelsen.

/mb
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125