Hornsyld Købmandsgaard får leveret nyt materiel fra Jilko
Ordren på et komplet vogntog blev i stedet til en ordre på to enkelte enheder.
Maskinfabrikken Jilko A/S i Aars har netop leveret en opbygning og en ny påhængsvogn til Hornsyld Købmandsgaard A/S i Hornsyld.
Samtidig har ESA Trucks Kolding A/S leveret et nyt fireakslet DAF chassis.
Ved opbygningen af det nye lastvognschassis var der stort fokus på, at få så meget læs med af gangen som muligt. Kort sagt;
-Driftsomkostningerne pr. kørt tons skal holdes nede, for at kunne lave en rentabel forretning.
Så da Hornsyld Købmandsgaard A/S skulle have en ny lastbil, blev alle muligheder vendt for at få skabt et køretøj, som kunne opfylde alle kravene.
Nøgleordene var, lav egenvægt på chassis og opbygning - stærk brændstoføkonomi – god manøvredygtighed – nærliggende service samarbejdes partner, da lastbilen køre i to holds skifte, og sjældent holder stille. Dette var nogle af de kriterier der var.
Valget faldt på en DAF CF 85-510 FAQ lastbil med triplebogie, hvor der er tre styrende aksler.
Lastvognens ATE drivlinje er med en Paccar 13 liters motor, der har en topeffekt på 510 hk samt et maksimalt drejningsmoment på 2500 Nm, samt en 12 trins ZF AS-Tronic gearkasse med automatiseret gearskifte, samt et enkeltreduceret bagtøj med en gearing på 1 : 2,80.
CF førerhuset har god plads til 2 chauffører, integreret fjernlygter samt lav indstigning, der er køleskab under køjen, klimaanlæg, oliefyr der varmer op via kølevæsken, bluetooth trådløs mobiltelefonforbindelse.
Trafiksikkerhed i højsædeFor at højen trafiksikkerhedsniveauet er vognen også udstyret med ACC (radarbaseret afstandsmåler integreret med cruisecontrollen), samt bl.a. en integrerede kameraløsninger på både forvogn, og påhængsvognen. Udstyret omfatter også zenon lygter.
På servicesiden er der etableret et samarbejde med aut. DAF-serviceværksted, P.M. Lastvognsservice A/S i Hedensted.
Lastvognen er solgt og leveret af ESA Trucks Kolding ved sælger Thomas Poulsen.
Oprindelig ville Hornsyld Købmandsgaard A/S have haft leveret et syvakslet vogntog. Men enden på opgaven, blev at der blev bygget en tankopbygning til de fireakslede DAF, og en ny fireakslet påhængsvogn, som så blev tilkoblet en anden af firmaets forholdsvis nye treakslede tankvogne, der i forvejen havde tilkoblet en treakslet tankpåhængsvogn. Den treakslede påhængsvogn er blevet koblet sammen med den nye DAF CF, mens den fireakslede tankpåhængsvogn er blevet koblet sammen med den treakslede tankvogn.
Det betød så at det nye længdemæssigt var ”fastlåst” af den bestående forvogn og påhængsvogn. Da det selvfølgelig drejer sig om at få den største mulige volumen i tankene, måtte Jilko på forvognstanken se bort fra foreliggende standard tankstørrelser – og i stedet konstruere en helt ny tank for at optimerer lasteevnen maksimalt.
Tankene er opbygget efter Jilkos kendte og lette aluminiumskonstruktion med effektive udløbskegler, der gør hjælpeluftsdyser overflødige.
På forvognen er der 5 rum med en volumen på 29,4 m3, vakuum på forreste og bagerste rum, samt mulighed for aflæsning forud. Et Kaeser suge/blæse-konsol med markedets laveste støjniveau, automatisk kileremsjustering og tvangskøling, der er så vigtig for især en Kaeser blæser, blev monteret på lastbilchassiset.
Selv om pladsen på chassiset var endog meget trang – blev der lavet plads til hele tre værkstøjsskabe og skuffer.
Den fireakslede fodertankpåhængsvogn har 6 rum, der indeholder i alt 40 m3, hvor der er mulighed for aflæsning forud.
Den er blandt andet forsynet med batteri-backup og centralsmøring af bundventiler, som gør det lettere at udføre den nødvendige vedligeholdelse.
Tankopbygningerne er solgt og leveret af Jilkos salgschef Peter Vad