23948sdkhjf

Kelberg tippeladstrailer til Attrup

Lastas leverer ny 56 m3 tippeladstrailer til Knud Korsbæk & Sønner

Lastas leverer ny 56 m3 tippeladstrailer til Knud Korsbæk & Sønner



Knud Korsbæk & Sønner i Attrup har for kort tid siden fået overdraget en fabriksny 56 m3 Kel-Berg tippeladstrailer hos Lastas i Hedensted.

Med fuldsvejset letvægtskasse i aluminium og kunststof på både bund og sider, kan den nye og rummelige Kel-Berg trailer bruges til lidt af hvert.

Den er bygget op på et ekstra forstærket chassis af finkornsstål 690, og er udstyret med fire ni-tons SAF-aksler med Intradisc skivebremser.

Første aksel er løftbar og med dobbelt sidemonteret liftcylinder, og fjerde aksel er selvstyrende. Foran på chassiset er påboltet en arbejdsplatform i galvaniseret stål med sikkerhedsgelænder, og

Lastas har bygget tipkassen op med 40 mm indvendige forstærkede aluminiumsplanker og en ekstra 5 mm forstærket bund. Bunden er desuden monteret med 15 mm kunststofbund, ligesom der indvendig er monteret kunststof op af kassens sider.

Der er både ind- og udvendigt på kassens forende monteret trin, og kassen har en tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesystem, hvor tophængslerne er flyttet ca. 300 mm frem, for at give 15 % ekstra åbning ved aflæsning.

Traileren, der er solgt af trailersælger Jan Bertelsen, Lastas, er leveret med automatisk rullepresenning fra Spørring Karosserifabrik.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094