23948sdkhjf

TyreTrust vokser med 2000 kvm. nyt lager

TyreTrust – Danmarks største ”dækhotel” – på Kirkebjerg Søpark 7 i Brøndby får snart rygende travlt.

TyreTrust – Danmarks største ”dækhotel” – på Kirkebjerg Søpark 7 i Brøndby får snart rygende travlt.



Sæsonen for vinterdæk nærmer sig, og dermed skal lagrene i løbet af få uger tømmes for vinterhjul og fyldes op med sommerhjul.

- Det er gået virkelig stærkt, siden TyreTrust åbnede i 2007. Vi har udvidet flere gange. Senest med ny terminalbygning på 400 kvm i 2012. P.t. har vi travlt med at indrette yderligere 2.000 kvm. lager i naboejendommen, og det bringer vores samlede lagerplads op på 9.000 kvm. Mere plads er ganske enkelt et must. Nu er lageret fyldt op til bristepunktet med 17.000 sæt kundehjul. Flere kommer til, og når vi tager det nye lager i brug 1. november, har vi atter lidt ekstra albuerum, siger direktør for TyreTrust, Peter Kjær.

De seneste 6 år viser, at TyreTrust-konceptet er bæredygtigt, og TyreTrust er i dag en anerkendt samarbejdspartner til bilhuse, værksteder og dækbranchen.

- Vi henter, bringer, opbevarer, afbalancerer, vasker og klargør de hjul, som vore kunder får ind til opbevaring fra deres kunder. Vore kunder sparer mekanikertimer til håndtering af hjulene, og vi henter og bringer dem på særlige trolley-paller bygget til formålet. Altså skal man ikke bekymre sig om arbejdsmiljøregler om løft af hjul. Det har vi 100 procent styr på, understreger Peter Kjær.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078