Alkolåsen trænger frem i det svenske
Flere svenske spritbilister søger i år om at få alkolås
41 procent af dem der får inddraget kørekortet på grund af spritkørsel i Sverige, ansøger om at få en alkolås. Det viser det svenske Transportstyrelsens opgørelse, skriver Åkeritidning.se.
Fra og med den 1. januar sidste år startede et nyt system op i Sverige, hvor personer som fik sit kørekort inddraget på grund af spirituskørsel eller grov spritkørsel kan ansøge om kørekort med alkolås-vilkår i stedet for at være uden kørekort.
I perioden januar til august 2012 fik den svenske Transportstyrelsen 1.323 ansøgning ind på at få en alkolås, hvilket svarer til ca. 33 % af dem som har fået tilbagekaldt kørekortet på grund af spritkørsel. Total var det 3.985 personer, som fik inddraget kørekortet.
Nu har Transportstyrelsen fremlagt tallene for samme periode i år, og der er der indkommet 2.113 ansøgninger om alkolås, hvilket svarer til 41 % af dem der har fået inddraget kørekortet på grund af spritkørsel, hvor den totale gruppe er på 5.138 personer.
-Det er en vældig positiv trend. At får tilbudt en alkolås indebærer at den dømte spritbilist får en mulighed for at køre bil, samtidig med at trafiksikkerheden i samfundet ikke bliver dårligere, siger Anders Hedåberg, der er alkolåskoordinator ved det svenske Trafikstyrelsen.