Fordringerne skal prøves i konkursramt vognmandsfirma
Flere transport- og logistiknyheder
Fordringerne skal prøves i Kjellerup
I konkursboet PV Vognmandsforretning Kurt Knudsen A/S u/konkurs, Rosenvænget 9, Kjellerup, afholdes der fordringsprøvelse for krav anmeldt efter konkurslovens §§ 93 og 95, fredag den 27. september kl. 10.
Fordringsprøvelsen finder sted på kurators kontor, beliggende Godthåbsvej 4, Silkeborg.
Gældbog med kurators indstillinger vil ligge til eftersyn på kurators kontor samt i skifteretten i Viborg 14 dage forinden mødet.
Sydjysk konkursbo tæt på afslutningenVed konkursboet LH Leasing & Udlejning A/S, Gestenvej 33, Vejen, holdes der afsluttende skiftesamling i Retten i Esbjerg, mødelokale 17, 1. sal, Dokken 1, Esbjerg, mandag den 30. september kl. 9, til behandling og eventuel stadfæstelse af udkast til regnskab og udlodning med en dividende på 0,22402 % til § 97 krav med minimumsdividende på 400 kr. i henhold til konkurslovens § 153, stk. 1.
Udkastet ligger til eftersyn i skifteretten.
Fordringer og andre krav, der først anmeldes efter stadfæstelse af regnskabet, tages ikke i betragtning, og udbetaling foretages 4 uger efter stadfæstelsen, medmindre anke forinden er sket.
LH Leasing & Udlejning A/S blev den 25. september 2009 sammen med selskaberne LEH Holding ApS, LH Handel ApS og LH Fragtcenter A/S, alle hjemmehørende på Gestenvej 33 i Vejen, taget under konkursbehandling ved Skifteretten i Esbjerg.
Vognmandsfirma slutter i SkifterettenTirsdag den 1. oktober kl. 9.30 holdes der skiftesamling i Retten i Aalborg, Skifteretten, Badehusvej 17, 1. sal, Aalborg, i konkursboet Vognmandsfirmaet af 27.01.2012 ApS, (tidl. Kim Christensens Øland ApS), Hjedsbækvej 332, Suldrup.
På skiftesamlingen forventes boet sluttet efter konkurslovens § 143, da der ikke er midler ud over, hvad der medgår til dækning af omkostninger.
Boet afsluttes dog ikke, hvis en fordringshaver stiller sikkerhed for yderligere omkostninger.
Skifte ved Bernard KroneSom valgt af medarbejderne i bestyrelsen ved Bernard Krone A/S, Krogsgårdsvej 4-6, Kjellerup, er
Carsten Fisker, den 30. august, trådt ud af bestyrelsen, og Jim Gundelund Sørensen, Parkvænget 14, Silkeborg er i stedet trådt ind.
To nye bestyrelsesmedlemmer ved containertransportørAndreas Vædeled Koch og Thomas Wædeled Rasmussen, er den 10. september trådt ud af bestyrelsen ved ERA-Transport A/S, C.F. Tietgens Boulevard 18, Fraugde, Odense SØ.
I stedet er Erling Møller Simonsen, Horsebækvej 35, Horsebæk, Otterup og Christian Brask Skaaring, Thordahls Allé 24, Dalum, Odense SV, indtrådt i bestyrelsen.
G R Transport bliver til Hygge TransVedtægterne er den 10. september blevet ændret ved G R Transport ApS, og navnet er ændret til Hygge Trans ApS, Åvej 24, Åstruplund, Brædstrup.
En kapitalnedsættelse er besluttet og gennemført samme dag til dækning af underskud på 237.000 kr. til kurs 100,00, så kapitalen herefter udgør 125.000 kr.
Gert Møller Rasmussen er ved samme lejlighed trådt ud af direktionen, hvor Brian Mikkelsen Thomsen, (adm. dir), Åvej 24, Åstruplund, Brædstrup, i stedet er trådt ind.
Hansen afløser Hansen i GiveSvend Aage Kristian Hansen er den 9. september udtrådt af direktionen ved Give Ejendomme ApS, Hjortsvangen 26, Give, og i stedet er vognmand Finn Hansen, Præstevænget 41A, Give, trådt ind på posten.
Enemark træder udVed Ove Kock A/S, Esbjerg, Murervej 14, Esbjerg V., er John Enemark, den 3. september trådt ud af bestyrelsen.
En ny Rossen i direktionenVed de to selskaber Rossen Shipping Co. ApS og Scandinavian Reefer Transport ApS, Knudsvej 1, Rungsted Kyst, er Steen Ditlev Rossen den 3. september trådt ud af direktionen, og i stedet er fysioterapeut Karen Lise Rossen, Knudsvej 1, Rungsted Kyst, indtrådt i de to selskabers direktion.
To Sirius-selskaber likvideresAdvokat Peter Ringsted, c/o Focus Advokater I/S, Englandsgade 25, Odense C., er den 9. september trådt til som likvidator i selskaberne Sirius Tankers 1 ApS og Sirius Tankers 3 ApS, begge hjemmehørende på Bådehavnsvej 15, Aalborg.
Ledelsen er fratrådt i begge selskaber og selskaberne tegnes af likvidator.
Selskabernes kreditorer opfordres til at anmelde deres krav til likvidator, og krav skal anmeldes senest tre måneder fra dags dato.