23948sdkhjf

Skype millionærer bag dansk vækstvirksomhed

Danske Autolog Systems går sammen med baltiske Oskando og bliver til Ecofleet.

Danske Autolog Systems går sammen med baltiske Oskando og bliver til Ecofleet.



Oskando ejes af tidligere Skype grundlæggere. De to firmaer bliver førende på det hurtigtvoksende marked for transport-software (elektroniske kørebøger, flådestyring og tracking) i Skandinavien og det baltiske område.

Autologs danske brand Ecofleet bliver det fremtidige navn for selskabet, og navnet indfases over de næste otte måneder. Det nye selskab bliver ejet ligeligt af kredsen bag danske Autolog og Oskando, som ejes af investeringsselskabet ASI, der er stiftet af en række af Skypes grundlæggere.

- Finanskrisen har sat øget fokus på optimering. Ecofleet er udviklet til at styre virksomhedernes bilflåder i alle aspekter, selv CO2 forbrug kan inkluderes. Med Ecofleets software-platform kan alle typer virksomheder nemt styre deres flåde, fortæller en af virksomhedens grundlæggere, Robert Holm.

- Vi er utroligt glade for at få en visionær og teknologistærk investor som ASI med ved bordet. Hele machine-to-machine-teknologien er i rivende udvikling, og fokus er naturligvis på at udvikle software, der er nemt at anvende i dagligdagen - for chauffører såvel som administrationen, understreger Robert Holm. Med denne fusion vil Autolog stå langt stærkere både innovativt og salgsmæssigt, da virksomheden nu vil kunne tilbyde salg og support i 16 lande.

Analysevirksomheden TechNavio forudser en vækst på markedet for fleet management systemer på 26,66% frem til 2016 og en omsætning i 2018 på +30 milliarder dollars globalt set.

En nyere undersøgelse af 9.000 danske virksomheders interesse for fleet management viser, at 13% allerede har købt GPS-systemer, og at 20% af de resterende overvejer at købe GPS til styring af virksomhedens køretøjer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11