Alkobomme kan blive standard i svenske færgehavne
Nu er der to alkobomme i færgehavnen ved Stena Lines Tysklandsterminal i Göteborg.
Alkobomme kan blive standard i færgehavnene
Nu er der to alkobomme i færgehavnen ved Stena Lines Tysklandsterminal i Göteborg. I løbet af nogle dage skal alle chauffører som kører i tung trafik blæse i et mundstykke for at kunne passere.
Forsøget løber over seks til otte uger.
Falder det godt ud kan alkobomme blive standard ved samtlige terminaler i hele landet.
- Ingen skal dø i trafikken på grund af spirituskørsel, siger projektleder Tomas Jonsson, Motorförarnas Helnykterhetsförbund, der har været med til at designe prototypen, til Svensk Åkeritidning.
Med den nye IR-teknik, som er ekstrem hurtig, tager det bare nogle sekunder og så går bommen op, hvis man er ædru, siger han. Chaufføren behøver dog ikke at stige ud af sit køretøj. Man kører frem til blæsestationen og blæser udåndingsluft to centimeter fra en sensor.
I løbet af de 30 til 45 minutter som køretøjerne ruller ud fra færgen, vil der være personale til stede fra Politiet, Told eller kystbevogtningen, der kan gribe ind, hvis der er nogen er berusede.
Først og fremmest håber Jonsson at informationen om bord på færgen vil virke afskrækkende.
Man oplyser tydeligt, at der er obligatoriske spirituskontroller for erhvervschauffører. Målet er at de skal undlade at køre, hvis de har drukket alkohol. Men hvis de har dårlig dømmekraft og alligevel sætter sig ind bag rattet for at køre, bliver de stoppet ved alkobommen.
MHF driver projektet sammen med Polisen, Tullverket, Kustbevakningen, Trafikverket, Servotek og Stena Line. De har fået økonomiske tilskud fra Västra Götalandsregionen samt Trafikverkets skyltfond og får forhåbningsvis også tilskud fra EUs strukturfond.
En kørebane med en alkobom beregnes at koste omkring 700.000 SEK.
Statistik, som er lavet af VTI, Statens väg- och transportforskningsinstitut, MHF, Trafikverket samt Polisen, har vist at hver 420. chauffør på vejen er beruset, mens hver 157’ chauffør, som kommer fra færgerne er påvirkede af alkohol eller stoffer.
– Men Göteborg er ikke det værste sted. Den dårligste statistik har vi i Stockholm, hvor hver 62. chauffør, som kommer fra en færge, er påvirket, siger Tomas Jonsson.
- Anledningen til at vi valgte at gennemføre vores projekt i Göteborg, beror på at vores testlaboratorium ligger i Tibro.