23948sdkhjf

Vejdirektoratet ser på vintertrafik

Mange danskere vælger at holde vinterferie i ugerne 7 og 8.

Mange danskere vælger at holde vinterferie i ugerne 7 og 8.



Det har betydning for trafikken, som vil være mindre belastet i den typiske myldretidsperiode, men til gengæld præget af ferietrafik.

Ud fra Vejdirektoratets erfaringer ses en tendens til, at fredagen og til dels lørdagen op til uge 7 er mere trafikerede end normalt. Det er især den Sønderjyske motorvej fra Kolding i retning mod den dansk/tyske grænse og Sydmotorvejen i retning mod Rødbyhavn, som vil være tæt trafikerede. Og det er specielt i tidsrummet 12 – 20, at trafikken vil være tættest.

Så har du mulighed for det, anbefaler vi dig at køre tidligt om morgenen eller sent om aftenen – og forvent ekstra rejsetid. Det kan endvidere være fornuftigt at tage ekstra tæpper med, underholdning til børnene samt en skovl i bagagerummet. Der er ifølge DMI risiko for lokale snebyger i weekenden op til uge 7 og det samme gør sig gældende i vinterferien.

På hverdagene i uge 7 ses, at der i formiddagstimerne er risiko for tættere trafik på de større indfaldsveje til København. Så med andre ord, mindre arbejdstrafik og mere ferietrafik i løbet af morgen- og formiddagstimerne. Det gælder særligt Holbækmotorvejen, Vestmotorvejen og Køge Bugt motorvejen.

Trafikken i slutningen af uge 7 i retning fra den dansk/tyske grænse og fra Rødbyhavn fordeler sig erfaringsmæssigt mere jævnt, end det er tilfældet den modsatte vej.

I uge 8 plejer der ikke at være større trafikale udfordringer på ferieafrejsedagene og trafikmængden på hverdagene vil fordele sig som normalt.

Det forventes, at der i weekenden i uge 8 - fra den 22. til den 24. februar - vil være tæt trafik i Herning-området i forbindelse med den årlige rejsemesse i Messehallerne i Herning. Trafikken til Herning/Messehallerne vil på Messemotorvejen og alle større og mindre indfaldsveje være ret kraftig i tidsrummet 10 – 12 om formiddagen.

I den modsatte retning, fra Herning/Messehallerne, vil trafikken være tættest i tidsrummet 14 – 19. Det er også værd at bemærke, at trafikken også midt på dagen vil være tættere end normalt. I 2012 havde rejsemessen 66.000 besøgende over de 3 dage, messen varede.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063