Kamp mod kriminalitet
Konference i Padborg satte fokus på kriminalitet mod lastbiler, trailere og chauffører – samt ikke mindst hvad branchen selv kan gøre.
Kriminaliteten mod transportbranchen i Padborg har været dalene det seneste års tid, men det skal ikke være nogen sovepude for branchen. Det kom frem på en konference i Padborg, hvor International Transport Danmark (ITD) og Erhvervenes Hus Aabenraa stillede skarpt på kriminalitet i branchen.
Tyveri af påhængskøretøjer i området er faldet fra 2009/10 til 20010/11 faldet fra 27 til 19, tyveri af lastbiler fra 20 til 18 og tyveri af nummerplader fra 15 til 11. Til gengæld er antallet dieseltyverier steget fra 12 til 21 – en tendens, der ses i hele landet.
- Padborg er godt på vej til selv at tage ansvar, og flere firmaer i Padborg går foran, lød det fra Christian Østergaard fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Efter en tilsvarende konference i fjor blev der blandt andet udarbejdet en sikringsmanual, som flere virksomheder har brugt til at højne sikkerheden omkring virksomheden.
Gør det svært for tyvenØstergaard peger således på, at virksomhederne kan gøre rigtig meget selv for at undgå kriminalitet: Hvor er nøglerne til lastbilerne opbevaret (under kofangeren/på forhjulet eller i aflåst nøgleskab på kontoret.
Har man sikret trailerne med kongeboltlås?
Har man styr på sine trailere (eller tæller man kun op én gang om året)?
Står traileren på aflukket område, eller på offentligt tilgængeligt område?
- Og hvor er det tyven kommer fra? Er det altid udefra? Flere undersøgelser peger på, at der i 70-80 procent af tilfældene er tale om insiderviden fra egne medarbejdere, forklarer Christian Østergaard. Derfor er det vigtigt, at have klare retningslinjer på virksomheden i forhold til kriminalitet.
Ifølge Østergaard handler det også om signalvirkning, blandt andet med en sikkerhedsansvarlig i virksomheden og ved at prioritere sikkerheden. Derudover signalerer en opryddet grund/virksomhed, at firmaet har styr på tingene og det er – sammen med lys og nabohjælp - med til at holde tyven fra området.
- Med inspiration fra privat nabohjælp vil vi gøre forsøget, at gennemføre det første erhvervs-nabohjælp-projekt i Padborg-området, forklarer Christian Østergaard.
Køberne får, hvad de betaler forInitiativerne får ros med på vejen af den svenske politikommissær Per-Arne Nilsson, som har været tovholder på et EU-projekt med fokus på gods-kriminalitet.
- I mit næste liv kommer jeg tilbage som tyv i transportbranchen, sagde han med et glimt i øjet, men med en alvorstanke bag:
- Transportområdet gør det alt for let for de kriminelle, påpeger den svenske betjent, der giver transportkøberne en stor del af skylden:
- I får hvad i betaler for: Underbetalte, understimulerede udenlandske chauffører fremtvinger kriminalitet, siger Per Arne-Nilsson.
Følelse af stigende problemerSammenlignet med andre europæiske lande er lastbilbranchens problemer med tyverier og overfald ikke store i Danmark, men oplevelsen i branchen er, at problemerne er i stigning.
- Sikkerheden er noget, der optager mange i branchen. Men vi er også nødt til at erkende, at vi som virksomheder selv er nødt til at gå forrest i bestræbelserne på at få højnet niveauet. Det er op til os som transportører at få forklaret kunderne, at et højt sikkerhedsniveau omkring godset ikke er gratis, og at vi derfor har en fælles udfordring her, siger Mogens Therkelsen.