23948sdkhjf

Følgegruppe vil afslutte nytteløst overhalingsforbud for lastbiler

Den tidligere transportministers forsøg med overhalingsforbud for lastbiler på den Østjyske Motorvej mellem Skærup og Skanderborg har ikke haft nogen betydning for fremkommeligheden.

Den tidligere transportministers forsøg med overhalingsforbud for lastbiler på den Østjyske Motorvej mellem Skærup og Skanderborg har ikke haft nogen betydning for fremkommeligheden.



Af alle de målinger og analyser, som Vejdirektoratet har lavet i perioden fra december 2010 til september i år, fremgår det, at hastigheden under forsøget hverken er øget for personbiler eller varebiler, skriver DTL.

Desuden viser målingerne, at der opstår kolonnedannelser af lastbiler, jo længere de har kørt på strækningen med overhalingsforbuddet. Repræsentanterne fra branche- og trafikorganisationer var derfor enige om, at forsøget skulle afsluttes nu som oprindeligt planlagt.

Det kom frem på et møde den 3. november 2011 i den følgegruppe, der er nedsat til at følge forsøget. DTL er repræsenteret i følgegruppen sammen med bl.a. repræsentanter fra DI-Transport, FDM, FDL, ITD, 3F og Politiet.

- Efter DTLs opfattelse er der ingen saglige argumenter for ikke at afslutte den tidligere transportministers forsøg - endsige at udvide forsøget med flere strækninger. Der er intet i de hidtidige målinger, der tilsiger, at et overhalingsforbud udelukkende for lastbiler over en længere motorvejsstrækning har nogen gavnlig effekt hverken for trafiksikkerheden eller fremkommeligheden. Forsøget er jo heller ikke gratis, og vejområdet kan sagtens bruge disse midler til gode projekter, som rent faktisk har en gavnlig effekt. Dem kunne man passende finde nogen af ved at afslutte det nytteløse forsøg, siger DTLs erhvervspolitiske chef Ove Holm.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062