23948sdkhjf

Vilde planer: Lufthavn til 450 milliarder kroner

Kommer verdens største lufthavn til at ligge i London?

Kommer verdens største lufthavn til at ligge i London?



Lord Norman Foster har afsløret sin gigantiske plan for en lufthavn på Themsen. Lufthavnen skal kunne håndtere op mod 150 millioner passager om året på Isle of Grain. Øen øst for London skal forbindes til hovedstaden med højhastighedstog med en kapacitet på 300.000 passagerer om dagen.

Med placeringen ved Themsen har arkitekten Norman Foster – der i øvrigt er kendt for at have tegnet det nye Wembley-stadion - taget hensyn til indbyggerne i området, da langt de fleste landinger og afgange vil foregå over vand.

Den nye lufthavn skal løse Londons problemer med lufttrafikken, idet myndigheder har påpeget, at byens to store lufthavne når bristepunktet i 2030. Samtidig er en tredje landingsbane i Heathrow udelukket.

Til gengæld har tilhængerne af den nye Thames Hub ikke overbevist folk i Medway/Isle of Grain-området. Blandt andet er der bekymringer om, at området har en af verdens største gasterminaler – og hvad kan der ikke ske i tilfældet af en flykatastrofe, advarer modstanderne.

- Hvis vi har det nødvendige fremsyn og modet til at skabe fremtidens moderne transport- og energi-infrastruktur i Storbritannien – så kan det skabes her, siger Norman Foster om Isle of Grain.

Londons borgmester Boris Johnson har selv spillet ud med planer om en “flydende” lufthavn på Themsen – og han bakker op om ideerne bag Norman Fosters forslag.

Se flere billeder fra projektet her:

http://www.dailymail.co.uk/news/article-2056504/Lord-Foster-unveils-50bn-plans-Thames-Estuary-airport-handle-150-million-passengers-year.html#ixzz1ccxuToiz

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.173