Meldgaard-skifte på plads
Sidste led i Meldgaard Gruppens generationsskifte gennemføres med overtagelse af bygninger.
Aabenraa-virksomhedens stifter, Peder Meldgaard, fylder 70 år, hvilket markeres den 11. november. Og næsten samtidig gennemføres sidste led i familievirksomhedens generationsskifte, skriver JydskeVestkysten.
Peder Meldgaards tre børn, Line, Henrik og Lasse Meldgaard, har allerede ledet virksomheden i en årrække, og nu overtager de også bygningerne, hvorefter det glidende generationsskifte er gennemført.
Meldgaard etablerede sin vognmandsvirksomhed tilbage i 1970. I dag beskæftiger Aabenraa-virksomheden 500 medarbejdere på 16 lokationer i hele landet. Koncernen beskæftiger sig fouden med transport også med miljø/renovation, hydraulik, handel mm.