DTL hilser økonomisk kickstart fra S-R-SF velkommen
Regeringens planer om at fremrykke investeringer i og vedligeholdelsesaktiviteter på infrastrukturen som et led i kickstarten af dansk økonomi bliver mødt med et ”ja, tak” fra vognmandsorganisation.
Regeringen har en række anlægsprojekter, som jernbanen mellem København og Ringsted, en udvidelse af Holbæk-motorvejen og anlæg af motorvej mellem Ølholm og Vejle, i kikkerten som beskæftigelsesprojekter, der medvirke til at øge beskæftigelsen.
Fremrykningen vil angiveligt styrke beskæftigelsen med 8.500 personer i 2012 og 11.000 i 2013. Når det gælder vedligeholdelsesprojekter, så har regeringen kig på den Fynske Motorvej mellem Langeskov og Nyborg. Frederikshavns-motorvejen mellem Vodskov og Hjallerup og Sydmotorvejen mellem Lellinge og Dyrhavehus.
Arbejde til vognmændOvenstående vil give mere kørsel til Dansk Transport & Logistiks medlemmer mere at køre med. Det gælder også andre planer inden for kystbeskyttelse, investeringer i offentlige institutioner og renoveringer af almene boligbyggerier.
Derfor hilser DTLs adm. direktør Erik Østergaard – ikke overrakende - satsningen på infrastruktur og byggeri og anlæg velkommen.
- Som vognmandserhvervet har det i øjeblikket, vil større aktivitet på bygge- og anlægssiden bestemt have en positiv effekt og bidrage til, at erhvervet kan få mulighed for et tiltrængt aktivitetsløft og en nødvendig konsolidering af den temmeligt anstrengte økonomi, siger Erik Østergaard.
Han understreger også, at der faktisk er brug for forbedringer af den danske infrastruktur.