23948sdkhjf

Søfartens Ledere tilbyder psykologhjælp over nettet

Fra 1. november kan skibsofficerer få sparring fra en psykolog, når det ikke går så godt. Selv når de er ude at sejle.

Fra 1. november kan skibsofficerer få sparring fra en psykolog, når det ikke går så godt. Selv når de er ude at sejle.



Den anonyme rådgivning på nettet er et tilbud, som Søfartens Ledere stiller til rådighed via Netpsykologer.dk

- Søfolk er ikke anderledes alle andre mennesker, siger Mads Schramm, erhvervspsykolog med speciale i netrådgivning og med stor erfaring i den maritime sektor:

- Når de ikke har noget sted at gå hen med deres problemer, går de ned med stress. De går i hundene, og de, der sejler, de går i land.

Med et helt nyt medlemstilbud fra Søfartens Ledere kan de i stedet få sparring fra en psykolog, når det ikke går så godt. Hjælpen er ikke længere væk end et klik med musen.

Baggrunden for, at Søfartens Ledere nu stiller netrådgivning til rådighed for sine medlemmer er, at der de seneste år har været flere selvmord blandt de søfarende.

- Hvis den lette, anonyme adgang til psykologhjælp kan forebygge bare én af disse tragiske hændelser i fremtiden, så mener vi, at pengene er givet rigtigt godt ud, siger Fritz Ganzhorn, direktør i Søfartens Ledere.

Han understreger samtidig, at det nye medlemstilbud handler om meget mere end det.

I løbet af livet oplever de fleste kriser, der kalder på professionel hjælp. Ifølge Mads Schramm opstår kriserne ofte i forbindelse med sygdom, dødsfald eller problemer i parforholdet, men de kan også skyldes stress eller problemer på jobbet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062