23948sdkhjf

Vejpiggenes fremtid er usikker

Det er langt fra sikkert, at de uheldsramte vejpigge, som skal tage kampen op mod spøgelsesbilister, overhovedet kommer i brug.

Det er langt fra sikkert, at de uheldsramte vejpigge, som skal tage kampen op mod spøgelsesbilister, overhovedet kommer i brug.



Piggene, der efter flere uheldige episoder blev taget ud af drift, har ellers været en tur på værkstedet og fungerer nu upåklageligt.

Det er meldingen fra Vejdirektoratet i en rapport til transportminister Henrik Dam Kristensen (S) om de test, man har foretaget.

- Efter vores test ser vi stadig muligheder i systemet, siger pressechef i Vejdirektoratet Martin Østergaard-Nielsen til Ritzau.

Forhenværende transportminister Hans Chr. Schmidt afsatte sidste år 25 millioner kroner til at afprøve vejpiggene ved fem udvalgte motorvejsafkørsler.

Men selv om systemet altså nu skulle virke, er det tvivlsomt, om det bliver taget i brug af den nye regering.

Socialdemokraterne har nemlig hele tiden været skeptiske overfor, om det er fornuftigt at bruge et stort beløb på kampen mod spøgelsesbilister, som ikke har været skyld i nogen dødsulykker i mere end to år.

Vejdirektoratet har tidligere anslået, at det vil koste omkring 100 millioner kroner at etablere vejpigge ved alle motorvejsfrakørsler i landet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078