23948sdkhjf

DI-kommentar: En revne med perspektiver

DI Transport ønsker afløser for den 74 år gamle Storestrømsbro, der nu er lukket for trafik på grund af revner i stålkonstruktionen.

DI Transport ønsker afløser for den 74 år gamle Storestrømsbro, der nu er lukket for trafik på grund af revner i stålkonstruktionen.



Jakob Svane fra DI Transport efterlyser bedre sammenhæng i de danske infrastruktur-investeringer:

Banedanmark har af sikkerhedsgrunde lukket den 74 år gamle Storstrømsbro efter fundet af flere større revner. Broen er nu lukket i sammenlagt en måned, mens den undersøges og repareres. Det vil give mange gener i form af aflyste tog, forvirring og tidsspilde.

Sikkerheden må dog naturligvis komme i første række. Men lukningen af Storstrømsbroen rummer nogle bekymrende perspektiver. Ikke kun af sikkerhedsmæssig karakter i forhold til trafikken på vore mange gamle broer. Vi må forlade os på, at de ansvarlige myndigheder – Banedanmark og Vejdirektoratet – vil opdage strukturelle skader i tide. Det skete jo under alle omstændigheder i dette tilfælde.

Imidlertid er det i et strategisk perspektiv dybt problematisk, at mange af vores broer er i så dårlig stand, at de risikerer at skulle lukkes med jævne mellemrum.

I det konkrete tilfælde med Storstrømsbroen bliver perspektivet endnu mere nedslående, når det erindres, at om få år påbegyndes anlæg af en tunnel under Femern Bælt. En tunnel, der har som målsætning at binde Øresundsregionen og resten af Skandinavien sammen med Nordtyskland og resten af Europa. Men en tunnel gør det ikke alene. Forbindelserne til og fra tunnelen er lige så vigtige. Og så nytter det ikke noget, hvis en revne i Storstrømsbroen fra 1937 kan sætte en prop i hele systemet og gøre en tunnel til 40 milliarder kroner overflødig.

Investeringerne må hænge sammen. Vi kan derfor kun leve med at reparere på Storstrømsbroen lidt endnu.

DI Transport vil derfor gerne opfordre de ansvarlige politikere til at finde en holdbar løsning. Både i forhold til gamle broer generelt og i forhold til Storstrømsbroen specifikt.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063