23948sdkhjf

Motorvejen åbner tidligere end beregnet

Fredag den 11. november kan Vejdirektoratet åbne den nye motorvej mellem Brande og Give (Foto: Petri & Betz ).

Fredag den 11. november kan Vejdirektoratet åbne den nye motorvej mellem Brande og Give (Foto: Petri & Betz ).



Det er mere end et halvt år tidligere end planlagt. Projektet er en del af Den Midtjyske Motorvej mellem Herning og Vejle og afløser dermed et stykke af rute 18, som visse steder er smal og har et kurvet forløb.

De nye otte kilometer motorvej lukker hullet mellem Brande Omfartsvej og motorvejen ved Give og giver dermed et stort løft til fremkommeligheden i området. Det bliver til gavn for både pendlere og erhvervsliv, hvor forholdene for bl.a. særtransporter af vindmøller bliver meget bedre.

Når en større del af trafikken i området flytter over på motorvejen, bliver de lokale veje aflastet, og det vil borgerne i lokalområdet nyde godt af.

Motorvejen mellem Brande og Riis blev vedtaget af Folketinget i 2004, og etapen mellem Give og Riis blev åbnet i november 2007. Etapen mellem Brande og Give fik en selvstændig bevilling på finansloven i 2008 og skulle efter planen stå færdig i 2012. Men nu er vejen altså klar til åbning allerede i 2011.

- Vi har haft en tæt styring i projektforløbet og et tæt samarbejde med entreprenøren. Og vi er meget tilfredse med, at den særlige indsats nu betyder, at erhvervsliv, pendlere og lokalområde får glæde af motorvejen tidligere end forventet, siger projektleder i Vejdirektoratet, Niels Jørgen Larsen.

Åbningen af motorvejen mellem Brande og Give bliver naturligvis fejret på festlig vis. Transportminister Henrik Dam Kristensen klipper snoren til den nye vej, og der vil være taler og anden underholdning fredag, den 11. november fra kl. 10.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063