23948sdkhjf

Blodbank præmieret

Region Hovedstadens Blodbank blev vinder af Den Danske Logistikpris 2011.

Region Hovedstadens Blodbank blev vinder af Den Danske Logistikpris 2011.



Lego har gjort det, flere af erhvervslivets sværvægtere som Danfoss og Arla Foods har gjort det, og i år er det en spiller fra den offentlige sundhedssektor, som gør det: Det er første gang i Logistikprisens 18-årige historie, at en offentlig virksomhed løber med Logistikprisen. Med prisen kan Region Hovedstadens Blodbank med andre ord nu måle sig med de bedste danske virksomheder inden for logistik.

Og det siger ikke så lidt. For supply chain management (SCM) er en disciplin, der traditionelt set hører til i det private erhvervsliv, hvor man igennem de seneste mange årtier har optimeret forsyningskæderne ved at styre de forskellige led, der kæder leverandør, producent, lagerbeholdning, distributør og slutbruger sammen – med mindst muligt spild og størst muligt udbytte, skriver SCM-Bladet.

Den Danske Logistikpris uddeles årligt i et samarbejde mellem effektivitet.dk og IDA Produktion & Logistik.

I begrundelsen hedder det blandt andet, at Region Hovedstaden valgte i 2008 at sammenlægge de tre eksisterende blodbanksorganisationer bestående af 10 tappesteder i én samlet organisation med base på Rigshospitalet. Efter fusionen har Blodbanken på få år formået at nytænke, udvikle og forandre blodforsyningen i hele regionen ved at sætte supply chain management på dagsordenen i et miljø, hvor logistik ikke er den naturlige kernekompetence – og vel at mærke på en måde, hvor det bruges som løftestang for innovation.

Dommerkomitéens begrundelse for udpegningen lyder bl.a., at ”... akutindkøb af blod udefra er helt elimineret, ligesom leveringssikkerheden til de decentrale lagre er steget fra 93 til 98 procent... blodbanken er på flere punkter førende internationalt, også fra en forskningsmæssig vinkel.”

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063