23948sdkhjf

Noget forsvinder – andet bliver

Den tidligere regerings kontrolanlæg ud af Danmark forsvinder – men fleksibelt trafikanlæg ind til landet bliver.

Den tidligere regerings kontrolanlæg ud af Danmark forsvinder – men fleksibelt trafikanlæg ind til landet bliver.



Den nye regering har væltet den gamle regerings permanente grænsekontrol ud af landet, men politisk ordfører for SF, Jesper Petersen, siger til dagbladet "Der Nordschleswiger", at også den nye regering vil bruge det trafikkontrolanlæg 150 meter syd for den dansk-tyske landegrænse, som er aftalt mellem Danmark og Tyskland i 2008.

Danmark har aftalt med de tyske myndigheder, at danskerne betaler for oprettelsen og driftsudgifterne, ligesom tyskerne har bedt om at få lov til at bruge anlægget til lejlighedsvis udrejsekontrol.

Efter Jesper Petersens mening er dette trafikkontrolanlæg ved grænseovergangen i Frøslev nødvendig af sikkerhedsgrunde, når tolderne fortsat skal gennemføre stikprøver ved den dansk-tyske grænse “og ikke skal springe for livet på grund af bilisternes alt for høje fart".

Der vil nemlig også i fremtiden gennemføres stikprøver ved landegrænserne, “men hverken stationær eller permanent", understreger Petersen, som henviser til, at en overraskende told- og politikontrol i baglandet giver langt bedre resultater i kampen mod den grænseoverskridende kriminalitet.

Ifølge Jesper Petersen vil den nye regering også bruge de tekniske faciliteter, som den tidligere regering med VKO-flertallet vedtog før sommerferien i forbindelse med den omstridte grænsekontrol. Det omfatter scanner, mobile indsats-vogne og lysanlæg også til natlige kontrol. Teknikken skal også bruges i de danske havne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062