Ups: Flygel røg på gulvet
Holstebros Musikskoles helt nye Steinway flygel blev tirsdag tabt under en transport.
Holstebros Musikskoles helt nye Steinway flygel blev tirsdag tabt under en transport.
Det længe ventede flygel blev indviet i weekenden i forbindelse med Klassiske Dage i Holstebro, og tirsdag skulle flyglet flyttes fra teatersalen Knudsens til Musikskolen. Det var under denne transport, at det gik galt for flyttefolkene.
- Der har været et uheld, og der er risiko for, at flyglet er blevet beskadiget. Derfor blev det i går sendt til fabrikken i Hamburg til undersøgelse, siger Martin Gade, der er leder af Musikskolen til Dagbladet Holstebro Struer.
Det fine nye flygel er købt for 984.000 kroner, som er en donation til Holstebro Musikskole fra Nordeafonden.