23948sdkhjf

USA udskyder altomfattende screening af luftfragt

Transportation Security Agency har meddelt, at deadline for røntgenscreening af samtlige luftfragtsforsendelser på passagerfly til USA, er udskudt.

Transportation Security Agency har meddelt, at deadline for røntgenscreening af samtlige luftfragtsforsendelser på passagerfly til USA, er udskudt.



Oprindeligt skulle det stærkt omstridte krav om total screening af luftfragt på passagerfly til USA træde kraft i 1. Januar 2012. Men Transportation Security Agency (TSA) har nu meddelt, at:

”TSA har, efter nøje overvejelser af kommentarer fra luftfragtsindustrien, en grundig gennemgang af de enestående udfordringer, som en international luftfragts-screening medfører, besluttet ikke at fastholde den foreslåede deadline.”

Det skriver britiske Transport Intelligence, der fremhæver, at TSA ikke har foreslået nogen ny startdato.

Cathy Roberson fra Transport Intelligence vurderer, at den overraskende amerikanske kovending, kommer efter et møde mellem TSA (der hører under US Department of Homland Security) og repræsentanter fra luftfartsindustrien tidligere i år, hvor repræsentanterne fra luftfragtssektoren fastslog, at resultatet af en altomfattende screening vil blive ”betydelige forstyrrelser i de globale forsyningskæder.”

Det har angiveligt også spillet en rolle, at TSA selv har haft store problemer med at verficere screening-procedurerne hos udenlandske myndigheder og operatører.

Gak til skibsfarten

Ifølge Transport Intelligence, så kan TSA måske overveje, at droppe kravet om 100 procent screening til fordel for andre sikkerhedstiltag.

TSA skal have meddeler, at ”man vil fortsætte med at arbejde tæt sammen med parterne i den private sektor i USA og internationalt, for at forbedre sikkerheden i luftfragten, og fortætte med at tilpasse de risiko-baserede screening-protokoller for at imødegå opståede trusler”.

Et eksempel er ifølge Transport Intelligence, at TSA arbejder på et direktiv til et pilotprogram, i samarbejde med US Customs og Border Protection, og luftfartsindustrien, om modtagelse og analyse af fragtdata forud for afsendelsen. En model, der ligner de krav, der kendes fra fragten af skibscontainer, hvor alle fragtbreve og detaljer om afskiber, skal være myndighederne i hænde 24 timer før containerne lastes inden de sejler til USA.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079