Sø- og Handelsretten: Dom i endnu en sag vedrørende røverier fra lastbiler i Sydeuropa.

Man kan sige meget om de kriminelle elementer i Italien, men de sørger i hvert fald for at holde også de danske domstole, forsikringsselskaber og advokater beskæftigede.

Hver gang en dansk transportør er involveret i en international landevejstransport, er der risiko (eller chance – alt efter øjnene, der ser) for, at sagen før eller siden havner ved Sø- og Handelsretten i København.

Som flere gange tidligere beskrevet i disse spalter vil sagerne sædvanligvis koncentrere sig om to ting:

1. Kunne vognmanden have undgået røveriet?

2. Hvis ja, kunne ”bortkomsten” da betragtes som groft uagtsom?

Reglerne findes i CMR-lovens § 24, der pålægger at frafalde ansvaret, såfremt transporten kunne være organiseret på en anden måde og i de konkrete sager, vil det sædvanligvis være spørgsmålet om, hvor sikre og overvågede de valgte parkeringsforhold har fremstået (i sidste ende for dommerne), og finder retten, at transporten kunne være udført mere sikkert end sket, er der ansvar for fragtføreren.

Dette ansvar er i første omgang begrænset til de sædvanlig 8,33 SDR pr. kilo og næste øvelse går så ud på at foretage en vurdering af, om fragtførerens handling eller undladelse oven i købet kan kategoriseres som groft uagtsom med den virkning til følge, at ansvarsbegrænsningen ikke bortfalder, og der skal betales fuld erstatning.

Sø- og Handelsretten har den 30. september afsagt dom i en sag, hvor der var involveret en række parter. Hovedrolleindehaverne var et dansk vognmandsfirma (der i det følgende af nemheds årsager kaldes speditøren), der viderekontraherede nogle transporter til et udenlandsk vognmandsfirma (vognmanden). Det første firma var således ”viderekontraherende transportør” og det andet ”udførende fragtfører”.

Sagen drejede sig om to transporter, der gik galt og i begge tilfælde var flere varer involveret og dermed flere forsikringsselskaber.

Den første transport fra 2008 var gods fra tre transportører konsolideret i en og samme container, der blev transporteret til Syditalien. Der var tale om 270 kartoner saltfisk (nej, ikke lakrids!), 728 kartoner rejer og 224 kartoner hummere. Transporten af dette gods blev indgået på tre forskellige transportaftaler, men altså lastet i samme lukkede container.

Containeren blev transporteret på bane til Verona, hvor vognmanden overtog det til videretransport med lastbil. Vognmanden modtog fra speditøren kort før godsets ankomst en såkaldt export list, hvoraf hver enkelt afsenders navn og hver enkelt modtagers navn og adresse, godsets art, antal kolli og vægt samt opbevaringstemperatur fremgår. Ud for flere modtagere er med håndskrift tilføjer ordet ” SVAT”.

Vognmandens chauffør overtog godset i Verona og påbegyndte transporten sydpå. Han parkerede ifølge sin forklaring i politirapporten den 28. januar 2008 kl. 19.30 på rastepladsen ved tankstationen Teano Sud, der er beliggende ca. 70 km nord for Napoli.

Den 29. januar 2008 kl. 08.11 anmeldte chaufføren et røveri til det italienske politi. Ved røveriet var trailer og gods bortkommet. Han forklarede til politiet bl.a., at han omkring kl. 04.00 blev vækket af nogle mærkelige lyde, hvorefter tre mænd trængte ind i kabinen, hvor han blev truet til lægge sig i sengen i kabinen med ansigtet vendt mod væggen.

De skyldige kørte herefter trækker og trailer bort fra rastepladsen, men koblede på et tidspunkt traileren fra. De tre røvere løslod ham omkring kl. 07.00 i nærheden af afkørsel SS7BIS i Nola.

Den 29. januar 2008 blev forholdet anmeldt til dansk politi.

Speditøren gjorde i brev af 29. januar 2008 vognmanden ansvarlig for bortkomsten af traileren. I mail af 29. januar 2008 kvitterede en ansat hos vognmanden, for modtagelsen og skrev:

”Yes, we knew that we are responsible about the load, we have already informed our insurance company.”

ANIA, National Forening af Forsikringsvirksomheder, udarbejdede i 2005 en liste over parkeringspladser for lastvogne i Italien, som er opdelt i ”Beskyttede parkeringspladser” og ”Rastepladser”. For rastepladsen Area di Servizio - Teano Ovest er angivet, at der er plads til 30 lastbiler, og at der er videoovervågning.

Den anden transport af dem, der gik galt, involverede de samme transportører, og der blev udstedt fire forskellige CMR-fragtbreve, idet der var tale om fire forskellige modtagere i Italien (fra samme afsender).

Transporten blev påbegyndt den 25. april 2008. Godset blev sendt i lukket container med bane til Verona, hvor vognmandens chauffør overtog godset den 28. april 2008 og påbegyndte transporten sydpå i lastbil.

Efter at have foretaget aflæsning i Rom og forsøgt at foretage aflæsning andetsteds, ankom den pågældende chauffør den 28. april 2008 om aftenen til tankstationen Agip, Pomezia SS Pontina, for at overnatte.

Den 29. april 2008 kl. 08.33 anmeldte han et overfald til det italienske politi i Formia. Han forklarede bl.a., at han blev vækket af støj, hvorefter to personer trængte ind i kabinen. De bandt ham på hænder og fødder, truede ham og lagde ham i sengen i kabinen.

De kørte af sted med vogn-toget. Efter ca. 1 time gjorde de holdt og afkoblede traileren. Efter yderligere en times kørsel gjorde røverne holdt og anmodede om at blive afhentet og forsvandt kort efter. Det lykkedes ham at komme fri, og han fik ved hjælp af en chauffør i en anden lastbil tilkaldt politiet, som kom til stedet. Chaufføren måtte på grund af overfaldet på skadestuen.

Der er i sagen fremlagt foto fra parkeringspladsen i Pomezia optaget i 2011 af Christia no Gardini. Parkeringspladsen er oplyst, men har ikke videoovervågning. Tankstationen er døgnbemandet.

Traileren blev efterfølgende fundet. Af referat vedrørende frigivelsen af sættevognen fremgår bl. a.:

Den chauffør, som fik traileren udleveret, er ikke ansat hos speditøren eller vognmanden, men hos et firma, som speditøren tog kontakt til.

Af hjemmesiden Trukinform, the European truck parking information portal, fremgår bl.a., at der i nærheden af parkeringspladsen Agip i Pomezia bl.a. var Area Servizio Ardea-tuna Sud externa, Magliana Nord og Area Servizio Magliana Nord, som alle tre har ”security elements og warden”.

Sø- og Handelsretten henviste indledningsvist til, at der i januar 2008 blev udstedt CMR-fragtbreve, hvori vognmanden var anført som udførende fragtfører. Parterne havde i deres anbringender lagt til grund, at CMR-loven skulle finde anvendelse ved bedømmelse af ansvarsgrundlaget og erstatnings-udmålingen.

Vognmanden var i henhold til de i sagen udstedte CMR-fragtbreve udførende fragtfører på transporterne i januar og april 2008. Det var ikke godtgjort, at speditøren havde givet vognmanden en særlig instruks om, at chaufførerne skulle overnatte på en sikret plads. Uanset dette forhold måtte vognmanden som professionel være bekendt med risikoen for overfald på rastepladser og deraf følgende bortkomst af gods.

Med hensyn til transporten fra april 2008 lagde retten efter bevisførelsen til grund, at traileren under transporten bortkom, da chaufføren parkerede for natten på en rasteplads ved Teano Sud, som var videoovervåget, men en ubevogtet og ikke sikret plads.

Efter det oplyste, var der inden for kortere afstand fra rastepladsen Teano Sud, sikrede pladser. Efter disse omstændigheder og da der ikke forelå oplysninger om ændringer i køreplanen eller andre udefrakommende omstændigheder, som kunne begrunde valget af overnatningssted, havde speditøren og vognmanden ikke løftet bevisbyrden for, at forholdet ikke kunne være undgået, jf. § 24, stk. 2, hvorfor speditøren var ansvarlig, jf. § 24, stk.1.

Efter bevisførelsen lagde retten til grund, at traileren under transporten i april 2008 bortkom, da chaufføren holdt for natten på servicestationen Agip i Pomezia SS Pontina. Efter at være blevet fundet blev traileren efter det oplyste udleveret til en chauffør, som speditøren havde udpeget til at få traileren udleveret. Retten kunne ikke læse rapporten fra politiet i Pomezia som en erklæring fra chaufføren om, at den oprindelige mængde gods var i traileren, da den blev udleveret, men alene som en kvittering for, at der var, hvad politiet havde fundet.

Retten fandt, at det på fragtbrevene anførte sammenholdt med fakturaerne, var udtryk for, at der forelå en manko på udleveringstidspunktet, og at denne var opstået i den periode, hvor godset var i speditørens varetægt.

Efter det oplyste var der flere sikrede pladser i nærheden af servicestationen Agip i Pomezia SS Pontina. Efter disse omstændigheder og uanset det af chaufføren forklarede vedrørende hindringerne af leveringen undervejs, havde speditøren og vognmanden ikke løftet bevisbyrden for, at røveriet ikke kunne være undgået, jf. CMR-lovens § 24, stk. 2.

Herefter var speditøren og vognmanden ansvarlig for bortkomsten af godset, ,jf. CMR-lovens § 24, stk. 1.

Godset blev under transporterne i januar og maj 2008 transporteret i lukkede køletrailere. Under transporten i januar 2008 overnattede chaufføren på en videoovervåget rasteplads. Under transporten i maj 2008 overnattede chaufføren på en oplyst servicestation. Retten fandt under disse omstændigheder, at speditøren og vognmanden ikke havde udvist grov uagtsomhed, jf. CMR-lovens § 37, stk.1.

Herefter var primært tilbage at regne lidt på vægtangivelserne og retten lagde herved vægt på CMR- fragtbrevene, herunder nogle forskellige håndskrevne noter på disse om vægten, og dette førte frem til, at de forskellige forsikringsselskabers nedlagte påstande om erstatning blev taget til følge.

Da godset bortkom, mens det var i vognmandens varetægt, fandtes vognmanden som udførende transportør at skulle friholde speditøren for de beløb, denne kom til at betale til forsikringsselskaberne.

Der var tillige under sagen rejst spørgsmål om nogle af kravene var forældet, men dette afviste Sø- og Handelsretten.