Michelin lancerer ulykkeskadegaranti
Ulykkeskadegaranti indebærer, at Michelin går ind og giver yderligere garanti for kvaliteten af de nye dæk.
Garantien gælder for alle Michelin X Works XZY og ZDY 315/80 R 22.5 og 13 R 22.5, som købes mellem 1. september 2011 og 31. maj 2012.
Michelin lover at erstatte det skadede dæk i form af en kreditnota, hvis dækket bliver beskadiget utilsigtet i løbet af de første seks måneders brug. Det beløb, som udbetales fra Michelin, er justeret og beregnet ifølge en fast formel, som står i forhold til det tilbageværende mønster på dækket på skadetidspunktet.
- Ved at indføre ulykkeskadegarantien giver vi alle kunder mulighed for at prøve vores nye Michelin X Works dæk uden risiko for, at det koster dyrt, hvis ulykken alligevel er ude, siger Anders Lindgren, teknisk ekspert for lastvognsdæk i Sverige, om baggrunden for garantien.
Ulykkeskadegarantien dækker regionale og nationale landeveje, byggepladser, stenbrud, bykørsel, anlæg og transport af materialer og jordbrugsprodukter, transport af tømmer, specialtransporter, samt transport af husholdnings- og industriaffald.
Trafikulykker, vandalisme, brand og naturkatastrofer er derimod ikke dækket af garantien.