23948sdkhjf

V: Regeringen bryder forsigtighedsprincippet

Regeringens forslag om indførelse af en betalingsring ved København er et af de mest urimelige og uovervejede tiltag i nyere tid, mener Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen.

Regeringens forslag om indførelse af en betalingsring ved København er et af de mest urimelige og uovervejede tiltag i nyere tid, mener Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen.



- Betalingsringen løser ikke trængselsproblemerne på indfaldsvejene til København. Tværtimod indebærer ringen mere trafik og parkeringskaos uden for ringen, skriver han i et debatindlæg.

- Ringen rammer arbejdsomme borgere i flæng på deres økonomi og den hæmmer erhvervsudviklingen i hovedstadsområdet. Desuden kan ingen få klar besked om, hvor betalingsringen skal ligge og hvem der rammes af den. Vi ved bare, at betalingsringen skal malke bilisterne for to milliarder kroner om året, kritiserer Venstres trafikordfører.

Han peger på, at regeringen har spillet ud med, at den foreslåede bompengerabat ved implementering af betalingsringen skal forlænges fra to til fem år.

- Det efterlader et hul i statskassen på en milliard kroner om året. Det kommer oveni det store underskud, der i forvejen er knyttet til forslaget. Derfor må jeg konstatere, at regeringen er i færd med at lave en klokkeklart brud på det økonomiske forsigtighedsprincip, som ellers var et stort slagnummer i valgkampen, skriver Pihl Lorentzen.

- Det er komplet uansvarligt og uacceptabelt, at regeringen nu vil låne milliarder af kroner til at dække et underskud på en betalingsring, der ikke løser trafikproblemer, men som til gengæld er et hårdt slag i ansigtet på titusinder af borgere og samtlige kommuner i omegnen af København, fastslår Kristian Pihl Lorentzen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062