23948sdkhjf

MTDK leverer to nye fireakslede påhængsvogne

MTDK A/S i Randers har netop leveret to nye fireakslede AMT påhængsvogne med fast lad til vognmandsfirmaet Th. Rasmussen & Søn A/S i Birkerød.

MTDK A/S i Randers har netop leveret to nye fireakslede AMT påhængsvogne med fast lad til vognmandsfirmaet Th. Rasmussen & Søn A/S i Birkerød.



De to nye AMT påhængsvognene er nogle af de første fireakslede påhængsvogne som MTDK har leveret og de er konstrueret 100 procent efter kundens ønske i længden 7.850 mm med et rumindhold på 19,5 m3.

Egenvægten er så lav som kun 5.700 kg, hvilket betyder at der lovligt kan læsses 24,3 ton gods.

Dette skyldes blandt anden brugen af konstruktionsstål 690 i chassisvanger og stålkonstruktioner. Bunden er udført i 40 mm aluplanke monteret oven på langvanger, og sidehøjden er 1.000 mm. Siderne er fremstillet i 25 mm eloxeret aluminiumsprofiler med Kinnegrip K5 stolper for tredelte sider. Aluminiumskantskinnen er forsynet med 2 x 7 stk. surringskroge og kæpstokhuller, så godset kan sikres under kørslen.

Påhængsvognene er bygget på fire SAF aksler, der er monteret med hjul i størrelsen 385/55 R 22,5, hvor fælgene er i aluminium. Bremseanlægget er et Knorr EBS anlæg med vægtsystem og RPS (ESP for påhængsvogne), Hella diode lys overalt samt liftaksel på den fjerde aksel med autodrop. Af andet udstyr kan bla. nævnes 2 stk. trykmanometre, 4 stk. kæpstokhuller i midterlinjen, VBG luftforskydelig trækstang og stålværktøjskasse med træbund. Vognmandsfirmaet Th. Rasmussen & Søn A/S har eksisteret i over 75 år og kan klare mange forskellige transportopgaver, lige fra transport af sten og grus til bortskaffelse af affald til forbrænding og specialopgaver med kran samt transport af byggematerialer.

De to nye AMT påhængsvogne netop til transport af byggematerialer. MTDK A/S producerer i dag specialopbygninger til danske og udenlandske kunder efter deres ønsker og med opbygning, hvor kunden selv kan være medbestemmende omkring opbygning, placering og udførelse af produktet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078