Scania sænker produktionen
Fra og med november vil Scania sænke produktionen ved sine lastvognsfabrikker i Europa.
Baggrunden er en opbremsning i efterspørgslen på et stort antal markeder. Tilpasningen vil blive håndteret inden for rammerne af den fleksibilitetsaftale, der findes mellem koncernen og de faglige organisationer.
De finansielle problemer i Europa og USA er nu begyndt at påvirke den økonomiske aktivitet og har ledt til tvivl hos kunderne.
- Det handler om en opbremsning i Europa, men på længere sigt også om en lavere takt i ordretilgangen fra Mellemøsten, siger Martin Lundsted, der er ansvarlig for Scanias salg og markedsføring.
De første ni måneder har produktionen ligget på et højt og stabilt niveau, men fra og med november vil Scania sænke produktionstakten på grund af den vigende efterspørgsel. Sammenlignet med udgangen af årets tredje kvartal indebærer det at produktionen for køretøjer på globalt niveau reduceres med 10-15 %.
- Vi vil sænke produktionsniveauet og tilpasse vore omkostninger ved at anvende den fleksibilitet der er til stede. Justeringer af produktionen håndteres inden for rammerne af de fleksibilitetsaftaler, som findes mellem virksomheden og de faglige organisationer ved de forskellige produktionsanlæg, siger Anders Nielsen, der er chef for Scanias produktion og logistik.
- I Latinamerika er efterspørgslen fladet ud på et højt niveau, hvilket indebærer at vi fortsat har en høj kapacitetsudnyttelse på anlæggene i Brasilien og Argentina.
Det sidste års tid har Scania opereret med korte og stabile leveringstider på ca. 8 uger inden for Europa, for så tidligt som muligt at sende det korrekte signal til produktionssystemet ved forandringer i ordretilgangen.
- Derved har vi har minimeret opbygning af lager og ordrebogen kan begrænses, forklarer Nielsen.
Scania har gennem lang tid opereret med flere måder at øge fleksibiliteten i produktionen. For nylig blev der undertegnet en ny fleksibilitetsaftale med de faglige organisationer i Sverige, hvorved mulighederne for at imødegå udsving i efterspørgslen yderligere kan imødegås.