23948sdkhjf

Rejsekort rammer for alvor Nordjylland

Siden maj har kunderne i og omkring Aalborg kunnet rejse med rejsekort i begrænset omfang.

Siden maj har kunderne i og omkring Aalborg kunnet rejse med rejsekort i begrænset omfang.



Det har godt 500 kunder benyttet sig af. Nu ruller rejsekort videre ud i regionen, så hele det nordjyske tognet (undtagen Thy) samt alle by- og metrobusser i Aalborg fremover også vil byde rejsekortkunder velkommen ombord.

- Vi er meget spændte på for alvor at præsentere rejsekortet for nordjyderne. I busserne har vi i forvejen introduceret kortet på enkelte linjer i Aalborg, og der har vi oplevet en enorm interesse fra kunderne. I forlængelse heraf er jeg også overbevist om, at resten af Nordjylland vil tage ligeså godt i mod kortet, forklarer NT's underdirektør Nicolai Sørensen.

Også hos DSB er glæden over udvidelsen af rejsekortets anvendelsesområde stor.

- Det er endnu en vigtig milepæl for rejsekort, at vi nu i princippet kan byde alle nordjyske togpassagerer et rejsekort og samtidigt erklære Danmarks fjerde største by for en del af rejsekortland. Det viser, at rejsekort langsomt, men sikkert, er ved at være modent til større kundemasser. Med åbningen i hele Nordjylland er der nu åbent for rejsekortkunder på godt 60 DSB stationer, siger DSB's salgsdirektør Anne-Lise Bach Sørensen og tilføjer, at næste store milepæl for rejsekort er, når Movia åbner for rejsekort i alle busser på Sydsjælland, Lolland og Falster d. 24. oktober i år.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078