Dansk Folkepartis Kim Christiansen stiller spørgsmål til den nye transportminister.

Henrik Dam Kristensen skal svare på DF’erens spørgsmål om hvor realistisk det er, at betalingsringen omkring København kan indbringe et provenu på to milliarder kroner, når man i Stockholm kun har et provenu på 500 mio. kr.?

I et andet spørgsmål spørger Kim Christiansen, hvordan ministeren vil finde pengene til at dække det hul i statskassen, som opstår på grund af betaingsringen. Han refererer til Dansk Byggeri, der har udregnet, at betalingsringen bliver en dyr fornøjelse at etablere og drive.

Dansk Byggeri peger på, at der ikke taget højde for den særordning, som Amager er blevet lovet, og som vil betyde færre bilister, der er takstbelagt. For det andet er forslaget om et loft på 75 kr. pr. dag for de bilister, der krydser ringen flere gange om dagen, ikke medtaget i beregningerne. For det tredje er der ikke taget højde for, at underskuddet kommer i de første år, mens overskuddet først kommer efter 2025. Der er altså ikke taget højde for den tilbagediskontering, der normalt foretages ved offentlige investeringer.

- Alle disse forhold må betyde en negativ effekt på indtægtssiden, og derfor må vi regne med, at underskuddet på en betalingsring højst sandsynligt vil være endnu større end vores beregninger viser, mener Dansk Byggeri.

Ifølge organisationen er det sådan, at før en betalingsring kan tages i brug, er de første 5 milliarder brugt på etablering, takstnedsættelser og investering i grøn trafik. I 2015 kommer der så også indtægter, men de første to år er en introperiode, hvor taksterne er sat på et lavere niveau.

- Derfor skal vi frem til 2017, før indtægterne for alvor tikker ind. På det tidspunkt har underskuddet rundet de 7 milliarder kroner, og først 13 år efter betalingsringens etablering kan et overskud fejres. Det er for os at se meget vanskeligt at forsvare et sådan forbrug, mener Dansk Byggeri.