23948sdkhjf

VBG udvider igen salgsstyrken

Kim Kristensen, Askov, kommer fra en tilsvarende stilling hos AKA Vejen A/S.

Kim Kristensen, Askov, kommer fra en tilsvarende stilling hos AKA Vejen A/S.



VBG Group Sales A/S i Ejby, som indgår i den børsnoterede svenske VBG-koncern, afsætter bl.a. sammenkoblings- og sikkerhedsudstyr til last- og påhængsvogne på det danske marked– herunder VBG, OnSpot, Armaton, Edscha og Sesam.

Til trods for transportbranchens udfordringer forventer selskabet et højere aktivitetsniveau fremover. Derfor er salgsorganisationen netop udvidet med Kim Kristensen, der har arbejdet med salg og kundeservice hos AKA Vejen A/S.

– Kim er et kendt ansigt i branchen, som har gode relationer til rigtig mange opbyggere, og vi har selv kendt ham igennem mange år. Hans kontakter, branchekendskab og kompetencer passer perfekt til vores strategi og ambitioner. Derfor valgte vi at gribe muligheden med det samme, da vi fik mulighed for at ansætte Kim, siger Per Mikkelsen, adm. direktør for VBG Group Sales A/S.

Da AKA Vejen fik ny ejer, følte Kim Kristensen, at det efter 15 års ansættelse i virksomheden var tid til nye udfordringer.

– Jeg har været glad for at arbejde hos AKA, hvor jeg især har værdsat kontakten til opbyggere og andre kunder. Ejerskiftet var en naturlig anledning til at prøve noget nyt, og jeg er meget begejstret for jobbet hos VBG, som for mig altid har stået for kvalitetsprodukter og et højt serviceniveau, siger den 41-årige nyansatte salgskonsulent, som privat bor i Askov ved Vejen med sin samlever og deres to børn.

Kim Kristensen vil primært få til opgave at servicere opbyggere over hele landet.

– Sidste år udvidede vi sortimentet med varemærkerne Edscha og Sesam, og lige nu får vi mange forespørgsler i forbindelse med nye køretøjstyper og vægtgrænser. Desuden forfølger vi en strategi om, at kunden i den enkelte situation skal betjenes af den bedst kvalificerede medarbejder. Alt i alt udløser det et behov for flere kundebesøg – dels for at give vores kunder den bedst mulige service, dels for optimalt at udnytte det potentiale, der findes i markedet, siger direktør Per Mikkelsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063