23948sdkhjf

JLS åbner nyt servicecenter i Horsens

Udvider samtidigt samarbejdet med PEMA.

Udvider samtidigt samarbejdet med PEMA.



Med virkning fra 1. november i år åbner JLS A/S et nyt trailerservicecenter på Vrøndingvej 8 i Horsens. Det sker på en 15.000 kvm. stor grund med tilhørende værksted og kontorfaciliteter, der er lejet af Søren Møldrup, som tidligere fra adressen har drevet selskabet Danlast A/S.

Gert Andersen fra JLS A/S har igennem længere tid søgt efter muligheder i området omkring Horsens.

- Mange af vore fast kunder kommer jævnligt i området. Derudover er beliggenheden perfekt i forhold til de mange lastbiler som dagligt færdes i området i forbindelse med DSV-terminalen som vi nu næsten bliver nabo til. Og da PEMA Last og Trailerudlejning A/S samtidig ytrede ønske om et depot i området, var beslutningen ikke så vanskelig, da muligheden pludselig opstod, siger Gert Andersen til TTN.

- JLS A/S har siden vi startede vores aktiviteter i Danmark i 2004 været servicepartner i Padborg, Greve og Århus, og fra den 1. januar 2011 ligeledes i Kolding. Vi kender JLS som en seriøs og dygtig samarbejdspartner indenfor trailerservice, og vi ser frem til samarbejdet i Horsens, siger Carsten Sørensen fra Pema Last- og Trailerudlejning A/S i forbindelse med etableringen af det nye servicecenter.

JLS vil fremover tilbyde de samme ydelser på værkstedet i Horsens som der i dag tilbydes i deres eksisterende afdelinger.

JLS i vækst

Igennem mange år har JLS været servicepartner for forskellige udlejningsselskaber i Danmark, og det er nu tredje gang inden for kort tid at JLS udvider sine aktiviteter. I februar 2010 overtog de DTS’ anlæg på Industrivej i Padborg, efter at selskabet var trådt i betalingsstandsning, og ved årets udgang åbnede JLS sit store moderne servicecenter på Kokbjerg i Kolding.

JLS A/S, der fejrede 25 års jubilæum 1. november i fjor, og som derved er en af de ældste eksisterede uafhængige trailerreparatører i Danmark, kommer med de nye tiltag op på 70 ansatte på i alt 6 værksteder.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078