23948sdkhjf

Bøde for at sinke trafikken

Hvis roetransporter sinker trafikken og ikke tager hensyn til bilister, vanker der bøder.

Hvis roetransporter sinker trafikken og ikke tager hensyn til bilister, vanker der bøder.



I sidste uge fik en landmand fra Holeby en bøde for at sinke trafikken, da han med en roetransport på Højrebyvej havde samlet en kø bag sig på 13 biler. Og der er flere bøder på vej, hvis ikke landmændene vier hensyn, bebuder lederen af færdselspolitiet på Sydsjælland og Lolland Falster Erik Mather overfor Lolland-Falster Folketidende.

I færdselsloven §22 stk. 2 er det forklaret på følgende måde;

” Hvis et køretøj føres med lav hastighed eller optager megen plads, og kørebanen er smal eller bugtet, eller der er modkørende færdsel, skal føreren være særlig opmærksom på bagfra kommende færdsel. Såfremt det kan gøre overhalingen lettere, skal føreren nedsætte hastigheden og om nødvendigt føre køretøjet ud til siden, så snart dette er muligt, og eventuelt helt standse”

- Det er ikke rimeligt, hvis en roetransport med traktor kører forbi den ene mulighed efter den anden, hvor de kunne have kørt ind og ladet de bagfra kommende bilister komme udenom, siger Erik Mather til avisen.

Færdselspolitiet har ikke planlagt direkte kontroller på landevejene, men har forberedt kontroller af køretøjerne i almindelighed.

Bøden for at sinke trafikken unødig er 500 kroner.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.056