23948sdkhjf

En ny lastvognsstjerne er blevet født

Bestillingerne på den nye Actros er allerede i fuld gang, og nu skal de nye ejere ikke vente så meget længere.

Bestillingerne på den nye Actros er allerede i fuld gang, og nu skal de nye ejere ikke vente så meget længere.



Mercedes-Benz fabrikken i Wörth er nemlig begyndt på produktionen af den nye Actros, der er resultatet af mere end 10 års arbejde og research i lastbilteknologi. Den nye Actros er den første lastbil, der lever op til EU’s strenge Euro 6-emissionskrav, og samtidig er den endnu mere økonomisk, dynamisk og komfortabel end sin forgænger.

(Læs journalist Finn Bjerremands test af lastbilen i det seneste nummer af Trans Inform – eller det kommende nummer af Danmarks Transport-Tidende)

Efter længere tids venten, over 20 millioner testkilometer og mere end to milliarder euro i udviklingsomkostninger har Mercedes-Benz nu trykket på startknappen på Mercedes-Benz’ lastbilsfabrik i Wörth i Tyskland.

Fabrikken er med sine omkring 12.000 medarbejdere verdens største lastbilsfabrik, og i Wörth har man forberedt sig på denne dag i flere år.

- Vores fabrik i Tyskland har ventet med spænding på denne dag. Nu er produktionen endelig en realitet. Det er en stor dag – ikke bare for folkene i Wörth, men for alle Mercedes-Benz folk over hele verden, siger Lasse Wøhlk, der er salgschef for Mercedes-Benz lastbiler i Danmark.

Udover de mange investeringer i udvikling og test af den ny Actros har Mercedes-Benz også grundlagt et udviklings- og researchcenter samt en testbane, der bringer udviklingsfasen og produktionsfasen endnu tættere sammen.

Fjerde generation af Actros er genudviklet fra bunden i forhold til sine forgængere og bruger 4,5 procent mindre brændstof end sin forgænger, samtidig med at den udleder så få partikler, at den lever op til de nye restriktive Euro 6-krav, der først bliver lovpligtige i EU fra 2014.

- Den nye Actros sætter standarden for industrien som helhed. For os er det årtiets vigtigste lastbil, siger Lasse Wøhlk.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063